Præsentation af oplægsholdere - Aquaclinic 2018
Sara Isakovic
En af årets hovedtalere er slovenske Sara Isakovic, der mest kendt for hendes sølvmedalje ved OL 2008 i Beijing i 200 m fri. Efter 2008 flyttede hun til Californien, hvor hun svømmede og studerede på Berkeley og fik en kandidatgrad i psykologi. I dag bor hun i Dubai, men fungerer som psykolog og mentaltræner og det er med det udgangspunkt hun vil berige os på clinic.
Jonas Lundstrøm
Jonas Lundstrøm, der til dagligt er elitetræner i Sigma er også hovedtaler på årets Aquaclinic med tre spændende oplæg undervejs. Jonas har en fortid som landstræner i Sverige og som elitetræner i Helsingborg SS, hvor han har haft en karriere på cirka 20 år og været med til at opbygge et stærkt elitemiljø samt en bredt funderet stærk svømmeklub. Jonas har i sin tid i Sverige arbejdet med de allerbedste svenske svømmere og vil berige os med masser af spændende viden på clinc 2018. Jonas har tre indlæg og vil her komme ind hans tanker i forhold til teambuilding - udvikling af den enkelte svømmer i Sigmas elitemiljø samt hans tanker omkring organisationsudvikling.
Ryan Atkison
Ryan Atkison er biomekanik ekspert og har blandt andet en stor viden omkring hvordan man optimerer svømmerens undervandsarbejde efter start og vendinger. Ryan har været tilknyttet High Performance Ontario Swim Center siden 2012 og har haft en vigtig rolle for cheftræner Ben Titley i forhold til den canadiske succes i Rio 2016 og senest ved WM og Commonwealth games i 2017.Ryan vil have et oplæg på masterclass og et oplæg for alle deltagere på clinic lørdag eftermiddag. Oplægget lørdag eftermiddag vil være med fokus på undervandsarbejdet i både en teoretisk og en praktisk session. Her vil der være masser øvelser og ideer til den daglige træning hjemme i klubberne. Ryan har en fortid som tidligere svømmere og træner.
Lars Green Bach
Mange taler om den, men hvad er Sportsafdelingen egentlig for en størrelse? Hvilke mennesker udgør Sportsafdelingen, og hvilke opgaver og forpligtelser har den?
Sportschef Lars Green Bach vil blandt andet fortælle om Sportsafdelingens arbejde med national og international konkurrencesvømning. Herunder samspillet med klubber, trænere og kommuner, samt hvad der kendetegner gode udviklings- og samarbejdsområder med klubberne, som skaber merværdi for dansk svømning. Endelig vil sportschefen perspektiverer Sportsafdelingens udvikling og kigge frem mod 2020 – hvilke knapper der med fordel kan drejes på for at styrke udviklingen af dansk svømmesport og hvilke ”hvide elefanter”, vi bør undgå.
Simon Brøgger Winther
Simon Brøgger Winther er et velkendt ansigt i "svømmedanmark", men et nyt ansigt i sportsafdelingen. Simon er ansat til at udvikle kursus- og uddannelsestilbudene til talent-konkurrence og elitetrænere i regi af Dansk Svømmeunion og i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Simon skal ligeledes varetage udviklingen at et nyt Aldersrelateret træningskoncept også kaldet ATK. Simon vil på Aquaclinic 2018 holde et indlæg omkring tankerne bag en ny uddannelsesstruktur og indholdet i samme, samt hans arbejde med at udvikle ATK.
Dean Boles
Landstræner Dean Boles vil holde oplæg med udgangspunkt i mottoet "One team one goal", hvor han vil tage udganspunkt i det allignement han ønsker der skal være i udviklingen fra årgangs til seniorsvømmer i det nationale program og som han ønsker skal sprede sig ud i klubberne. Han vil komme med ideer til nogle fundamentale fokus omårder som man bør tage op ude i klubberne.
Martin Truijens
NTC træner Martin Truijens vil berige os med en del af sine stor viden indenfor arbejdsfysiologi på årets clinic. Fredag eftermiddag vil Martin have fokus på "window of opportunity", hvor han vil tage udgangspunkt i nogle basale fysiologidske principper i forhold til udviklingen fra årgangssvømmer til seniorsvømmer. Lyst og vilje er de to kodeord. På masterclass vil emnet være "Videnskab og praksis mødes" - Martin vil tage os med ind i sine tanker om hvordan vi bringer viden vi har om arbejdsfysiologi ind i den daglige træning af elitsvømmere.
Mads Maj
Cheftræner i Triton Ballerup og tidligere Holstebro - Mads Maj vil tale om opbygning af teknik for årggangssvømmere.
Vi vil gerne have, at vores årggangssvømmere udvikler sig til at blive gode junuior- og seniorsvømmere, men hvordan? De fleste er enige om at god teknik er et af de primære elementer i svømmernes udvikling. Dette oplæg handler hvordan vi får vores årgangssvømmere til at bruge energi på den tekniske del, og hvordan vi kan udfordre svømmerne, så tekniok træning ikke bare er en kedelig og langsom del aftræningen.
Mads vil tale om sine egne erfaringer med årggangssvømning og omkring den model som han brugte og opbyggede som årgangstræner i Holstebro.
Søren Østergaard
Søren Østergaard ungdomsforsker og til daglig leder af CUR. CUR er et forskningscentger, der forsker i ungdomskultur, værdier og foreningsliv. "Siden 5. kl. har jeg frygtet den eksamen jeg skal op til nu til sommer" - Ungdomsliv og svømning i en præstationskultur. Præstationskulturen er et grundvilkår for unge danske - og ikke kun den svømmer. I oplægget vil der være fokus på hvorden det påvirker deres hverdagsliv, deres trivsel og deres fritidsliv - og hvordan vi bliver bedre til at italesætte den transferværdi, der er mellem svømning og alle de andre arenaer de skal få til at spille sammen.
Winnie Faber og Jon Langberg
Igen i år er der oplæg fra årets trænere i Dansk Svømning. Årets træner 2018 blev Winnie Faber og Winnie vil være med på to indlæg på årets clinic. Lørdag fortæller Winnie om sion træner filosofi og tilgangen til udviklingen af svømmerne i H2Odense. Søndag er det DSTS formand René Thomsen der tager Winnie med igennem et "interwiev" og en gang Q and A fra alle deltagere i lokalet. Jon Langberg blev kåret til årets årgangs/junior træner 2018 og på årets clinic vil han indvie os i succesen i A6 - Why - how and what, samt hvad fremtiden bringer i fusionsklubben nord for Roskilde.
Spørgsmål vedrørende Aquaclinic 2018 kan rettes til
Udviklingskonsulent -
Lars Bo Larsen
Dansk Svømmeunion
Mobil - +45 2916 0901
E-mail - lbl@svoem.dk