SvømDanmarks livredderprøvestruktur indeholder forskellige livredderprøver målrettet forskellige målgrupper og behov. Der arbejdes i tre livredderprøvespor: bassinlivredning, erhvervslivredning og åbent-vand livredning.
Der er følgende livredderprøver indenfor bassinlivredder:
"Bassin Underviserprøven", "Bassin Livredderprøven" og "ILS Bassinlivredderprøven"
Der er midlertidigt implementeret en ny livredderprøve kaldet "Livredderprøve til små lavvandsbassiner". Det kan læse mere om nederst på siden. Den fremgår ikke af grafikken, jf. den kun midlertidigt er implemeneret pga. testfase.
Der er følgende livredderprøve indenfor erhvervslivredning:
"Erhvervslivredderprøven".
Der er følgende livredderprøver indenfor åbent-vand livredning:
"Åbent-vand Underviserprøven" og "ILS Åbent-vand Livreddderprøven".
Du kan i nedenstående læse mere om de enkelte prøver.
Fælles for alle livredderprøver er, at SvømDanmark anbefaler, at prøvetagere modtager undervisning i førstehjælp og genoplivning samt livredningsfærdigheder i vand inden prøveaflæggelse. Enkelte livredderprøver har et skærpet krav om, at prøvetageren er i besiddelse af et gyldigt førstehjælpsbevis ved aflæggelse af livredderprøven.
Du kan se alle certificerede livredderdommere på mit.svoem.dk
Bassin Underviserprøven henvender sig til alle undervisere, som underviser ved bassiner, hvor der er en fungerende livredningstjeneste, mens der undervises. Hvis der ikke er livreddere, som udfører opsyn i forbindelse med undervisningen, skal underviseren have en gyldig Bassin Livredderprøve.
Bassin Livredderprøven henvender sig til livreddere, der skal have ansvar for vandsikkerhed i svømmehaller og ved bassiner. En bestået Bassin Livredderprøve giver certifikat til at arbejde som livredder i det anlæg, prøven er aflagt i. Undervisere skal have Bassinlivredderprøven, hvis ikke der er livreddere på arbejde i anlægget, når der undervises. De fysiske krav i denne prøve er under den internationale standard fra ILS.
ILS Bassin Livredderprøven henvender sig til livreddere, der skal have ansvaret for sikkerheden i svømmehaller og ved bassiner. Denne prøve er tiltænkt livreddere, som ønsker et internationalt anerkendt livredderbevis. En bestået ILS Bassin Livredderprøve giver certifikat til at arbejde som livredder i det anlæg, prøven er aflagt i.
Forudsætninger:
Forudsætninger:
Erhvervslivredderprøven kan kun aflægges af fastansatte livreddere i offentligt tilgængelige svømme- og badeanlæg. Prøven er et samarbejde mellem SvømDanmark, Rådet for Større Bade og Vandsikkerhed, FOA, Dansk Svømmebade og HI.
Du skal være fyldt 18 år
Du skal være fastansat livredder på et svømme- og badeanlæg.
Ét års gyldighed
Hvor og hvordan:
For at aflægge erhvervslivredderprøven skal du være fastansat livredder i en svømmehal og aflægger dermed prøven i forlængelse af din ansættelse.
Åbent-vand Underviserprøven henvender sig til undervisere og vejledere, som gennemfører vandaktiviteter i åbent-vand, herunder sejladsaktiviteter og badeudflugter til stranden. Herudover henvender Åbent-vand Underviserprøven sig til personer, der dyrker aktiviteter på åbent-vand. Det kan være søspejdere, surfere, kano- og kajakroere, triatleter og åbent-vandsvømmere.
Til livredningstjenester ved åbent-vand med offentlig adgang anbefales ILS Åbent-vand Livredderprøven.
Alle, der er fyldt 18 år inden årets udgang
Bemærkning: SvømDanmark har ved april 2025 fjernet kravet om, at prøvetageren skal være i besiddelse af et gyldigt førstehjælpsbevis ved aflæggelse af Åbent-vand Underviserprøven. SvømDanmark anbefaler altid, at prøvetageren får undervisning i førstehjælp og genoplivning forud for aflæggelse af livredderprøven.
ILS Åbent-vand Livredderprøven opfylder minimumskriterierne til ILS Beach Lifeguard, og certifikatet er akkrediteret af ILS som står for International Life Saving Federation. Prøven henvender sig til de personer, der skal arbejde som livredder i en livredningstjeneste og de nøglepersoner, der ønsker et højt niveau for vandsikkerhed ved åbent-vand.
Livredderprøve til små lavvandsbassiner
"Livredderprøve til små lavvandsbassiner" er en ny livredderprøve, som midlertidigt er implementeret i livredderprøvestrukturen. Prøven testes af et udvalg, der har bidraget til udviklingen af prøven, og testen løber frem til november 2025.
Det skal nævnes, at SvømDanmark anerkender prøven på lige fod med de øvrige livredderprøver. Det kan du læse her om:
SvømDanmark anerkender "Livredderprøve til små lavvandsbassiner".
Hvem kan dømme og indberette prøven?
Udvalgsmedlemmerne og dermed også de personer, der midlertidigt har livredderdommercertifikat til at afvikle, dømme og indberette prøven kan du få overblik over i ovenstående dokument.
Du kan læse prøvebeskrivelsen her:
Hjalte Borum
Udannelseskonsulent
Mail: hbo@svoem.dk
Tlf: 5166 3967