Det hænder, at vi i Dansk Svømmeunion får henvendelser om, at der har fundet en drukneulykke sted i forbindelse med svømmeundervisningen i de danske svømmeklubber. Når det sker, er det ofte i forbindelse med udøvelse af dykning. Det kan forekomme på alt fra et børnehold til et elitehold. Erik Bech fra Trygfonden Kystlivredning har forfattet en artikel, som vedrører emnet. Læs mere nedenfor.
Shallow Water Blackout – hvad er det?
Og hvad kan du gøre for at forebygge det? Her er en forenklet beskrivelse og nogle gode råd.
Under hyperventilationen øges ilt-indholdet i blodet ikke, derimod vaskes noget af kuldioxiden (CO2) ud af blodet. Kuldioxid-niveauet er styrende for, om vi føler behov for at trække vejret. Er niveauet under den stiplede linje på figuren nedenfor, risikerer man at løbe tør for ilt uden at man føler behov for at trække vejret. Under dykningen forbruges ilten efterhånden som dykket forløber, indtil det kritiske niveau nås. Besvimelsen kan komme pludseligt herefter, eller der kan opstå kikkertsyn forinden. Bjærges fridykkeren til overfladen, vil kuldioxid-niveauet langsomt stige, indtil den stiplede linje igen nås og et naturligt behov for at trække vejret igen nås. Fridykkeren skal derfor bjærges til overfladen og sikres frie luftveje, ellers ender dykket i en fatal drukneulykke. Denne slags drukneulykker er helt stille, og ikke som man ser på film med masser af plasken og høje råb.
Så hvad kan man gøre?
Det enkle råd er ligesom ved al vandaktivitet: svøm eller dyk ikke alene. Hvis du træner fridykning i en svømmehal, så sørg for at have en ven med til at holde øje med dig, eller oplys livredderen om det, og spørg om det er okay. I mange svømmehaller i udlandet er fridykning blevet forbudt eller begrænset, eksempelvis ved at man skal have en makker med. På tysk kaldes fænomenet faktisk for Schwimmbad-Blackout, hvilket egentlig er meget sigende, da det oftest sker i en svømmehal, og langt sjældnere i naturligt vand.
Og lad være med at hyperventilere. Det giver dig ikke mere ilt under dykket, men sænker det vigtige kuldioxid-niveau.
Fridykning som sport
Fridykning er også en voksende sportsgren, og her er man generelt meget opmærksomme på fænomenet. Blandt andet gør man meget ud af at oplyse udøverne af sporten om shallow water blackout, og har også introduceret nogle enkle bjærgnings- og genoplivningsprocedurer. Disse procedurer kaldes for Blow Tap and Talk, eller BTT. Efter fridykkeren er bjærget til overfladen og en eventuelt maske er fjernet, blæser redderen hen over næse og mund for at stimulere åndedrættet. Der klappes lidt på kinderne, og redderen taler til fridykkeren. Dette er som regel nok til at fridykkeren begynder at trække vejret og kommer til sig selv igen.
Selv om mange fridykningsulykker heldigvis ikke ender fatalt, kan det være en meget ubehagelig oplevelse pludselig at vågne i armene på en livredder efter at have været bevidstløs. Man ved jo ikke hvad der er sket, og har helt mistet kontrollen over situationen. Det er derfor vigtigt at få talt oplevelsen godt igennem med gode venner, familie, eller en professionel behandler. Det er jo ærgeligt at miste lysten til vand, men behold respekten for vand!
Artiklen her er en forenkling af fænomenet shallow water blackout. Der er blandt andet nogle effekter af ilt og kuldioxids partialtryk under vand, der også spiller ind, også i et lavvandet svømmebassin.
Hvis du vil vide mere om shallow water blackot, kan du læse om det på Dansk Sportsdykkerforbunds hjemmeside http://fridykning.sportsdykning.dk/sikkerhed/
Du kan også se de danske rekorder i fridykning her http://fridykning.sportsdykning.dk/danmarksrekorder-fridykning/