0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Nyt fra Sportsafdelingen

Af: Lise Møller, sportsafdelingen

Svømmeåret afsluttes på bedste vis i december måned. Europamesterskaberne på kortbane endte med et flot resultat til Danmark. Første runde af DM-H Åben Klasse 2015 er afviklet og snart afvikles Svømmeligaen og 1. division. Ligeledes ser vi frem til år 2016, hvor Danish Open løber af stablen i perioden 13. – 17. april.


EMK i Netanya, Israel

Selv om ikke alle de bedste svømmere deltog i årets EM på kortbane blev mesterskabet en succes set med danske øjne. Danmark vandt i alt fire medaljer – tre sølv og én bronze, hvilket placerede os som nummer 13 ud af de 24 nationer, der modtog medaljer.

 

Jeanette Ottesen vandt sølv i både 50 og 100 meter butterfly samt bronze i 50 meter fri svømning. Viktor Bromer vandt sølv i 200 meter butterfly og satte samtidig nordisk rekord i tiden 1.51,62. Magnus Jákupsson satte dansk rekord i både indledende og semifinalen i 50 meter rygsvømning. Rekorden er nu 23,84.

De fleste øvrige svømmere leverede personlige forbedringer, så der er god grund til at glæde sig over den positive udvikling og de gode resultater.

 

Vi ønsker alle de deltagende svømmere et stort tillykke.

 

DM-H Åben Klasse 2015

DM-H Åben Klasse 2015 bliver på grund af EMK afviklet over to weekender. 2. - 4. division blev afviklet i weekenden, den 5. og 6. december. Resultaterne blev således:

 

De tre bedst placerede hold i 2. division blev:

1.    Horsens 1                                40.799 points

2.    Herlev                                      39.863 points

3.    Gentofte                                   39.651 points

 

De tre hold rykker op i 1. division i 2016. Hørsholm blev placeret sidst og deltager næste år i 3. division.

 

De tre bedst placerede hold i 3. division blev:

1.    Elite Svøm Vejle                       42.425 points                                                                  

2.    Viborg 1                                    40.327 points                                                                  

3.    Hvidovre                                   39.723 points

 

De tre hold rykker op i 2. division i 2016. Alle øvrige hold forbliver næste år i 3. division.

 

De fem bedst placerede hold i 4. division blev:

1.    Roskilde                                   22.955 points

2.    Holbæk                                     22.720 points

3.    Odder                                       21.968 points

4.    Aarhus Swim                            21.622 points

5.    Helsinge                                   21.550 points                                                                  

 

De fem hold rykker op i 3. division i 2016. Alle øvrige hold forbliver næste år i 4. division.

 

Alle oprykkere ønskes stort tillykke.

 

Svømmeligaen og 1. division afvikles i weekenden, den 19. og 20. december.

 

Du kan finde alle informationer om DM-H i menuen foldere 2015/2016 under Svømning på hjemmesiden på linket her. Du kan også finde informationer via aktivitetskalenderen.

 

Pointstilling vil kunne findes ved at klikke her. 

 

I 2016 afvikles DM-H den 17. og 18. december efter samme program som i år. Hvis din klub har lyst til at være arrangør, er det muligt at søge allerede nu. Ansøgning sendes til Lise Møller på lise.m@dadlnet.dk

 

Danish Open 2016

Danish Open 2016 afholdes i perioden 13. – 17. april 2016 og er én af tre danske muligheder for OL-kvalifikation.

 

Danish Open er samtidig et helt centralt element i forberedelsen af svømmerne på vilkår, der på nogle måder matcher vilkårene i Rio de Janeiro. Ved OL vil der svømmes med indledende afsnit klokken 13.00 og finalestart klokken 22.00 (lokal tid). Sportsafdelingen vurderer, at det er helt afgørende for en optimal forberedelse og forfølgelse af Danmarks olympiske potentialer, at svømmerne kan tilrettelægge deres konkurrencestrategier ud fra de vilkår konkurrencerne i Rio de Janeiro finder sted under. Til dette hører i høj grad de enkelte stævneafsnits afviklingstidspunkter, som ved OL er tilrettelagt ud fra de amerikanske TV-stationers kommercielle interesser.

 

Sportsafdelingen er derfor meget glad for at Danish Open 2016 kan afvikles med samme starttidspunkter for de enkelte afsnit som det bliver tilfældet under OL. Programmet for Danish Open forventes at være tilgængelig i aktivitetskalenderen senest tirsdag, den 15. december 2015.

 

På vej mod ny sportslig strategi og handleplan for dansk svømmesport

Sportsafdelingen har som en del af vejen frem mod nye sportslige strategier og handleplaner, besluttet at fremsende et forslag til de fremtidige strategiske pejlemærker for perioden frem mod 2024 i høring. Høringsperioden løber frem til og med den 24. januar 2016.

 

Se materialet og høringsbrev ved at klikke her.

 

Resterende mesterskaber i 1. halvår 2016 – var det noget for din klub at være lokalarrangør?

 

Sportsafdelingen leder fortsat efter en interesseret lokalarrangør til Øst Årgangsmesterskaber den 8. – 10. april 2016. Hvis I er interesserede, sker ansøgning ved at udfylde blanketten, der findes på hjemmesiden under ”Nationale mesterskaber” > ”Vejledning og blanket” og efterfølgende sende den til Lise Møller på lise.m@dadlnet.dk

 

Ligeledes mangles der arrangører til DOM-K den 12. - 13. marts og til DOM-L den 30. april. Her kan I tage direkte kontakt til Helen Haas på Helen@danskemasters.dk eller på mobil 20 30 67 61.

 

Mesterskaber for sæsonen 2016/2017 forventes annonceret i starten af 2016 og vil kunne søges med ansøgningsfrist mandag, den 2. maj 2016.

 

Datoer samt placering for de øvrige mesterskaber kan ses i Mesterskabsfolderen eller på hjemmesiden under ” Nationale mesterskaber” > ”Kommende mesterskaber”.

 

Spørgsmål til mesterskaber og ansøgning herom kan rettes til:

Lise Møller, stævnekoordinator, e-mail: lise.m@dadlnet.dk, mobil: 20 13 71 60.

Lars Green Bach, sportschef, e-mail: lgb@svoem.dk, mobil: 29 20 61 60.

Thomas Stub, talentansvarlig, e-mail: ts@svoem.dk, mobil: 20 62 13 50.



Har du også læst?
Dansk Svømmeunion ansætter EM-eventchef

Nyt fra Sportsafdelingen

Jeanette Ottesen med i opløbet til Årets Sportsnavn

Skift til Alm. Brand Bank

Svømmer fra Dragsholm Svømmeklub med i kapløbet om titlen som Årets Holdkammerat

Reminder om åbent vand-spørgeskema

TrygFonden Christiansborg Rundt 2016 er åbnet for tilmelding

Indsendelse af udgiftsbilag vedrørende aktiviteter og udgifter i 2015


 






Cookieindstillinger