Dansk Svømmeunion er i fuld gang med forberedelserne til sommerens attraktive tilbud til børn og unge – AquaCamp 2014.
Et stærkt sommertilbud til børn og unge
AquaCamp er et tilbud til børn i alderen syv – 12 år og forløber henover en uge i sommerferien. Konceptet er blevet en stor succes, og vi får rigtig mange positive og sjove historier fra de camps, der har været afholdt.
AquaCamp er en rigtig god mulighed for at kunne give børn og unge i lokalområdet en frisk og aktiv oplevelse i ferien, men også en mulighed for at styrke foreningslivet, herunder rekruttere nye medlemmer til klubben.
Sidste år deltog 48 klubber med afholdelse af i alt 95 AquaCamps og cirka 4.700 børn.
I år har vi en ambition om, at endnu flere klubber vil tilbyde AquaCamps rundt omkring i landet.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding til afholdelse af AquaCamps i 2014 er den 1. april.
Kontaktpersoner
Har ovenstående vakt klubbens interesse, og har I spørgsmål til konceptet, så kontakt jeres klubkonsulent i regionen.
Region Nordjylland og Region Midtjylland: Lars Bo Larsen, e-mail: lbl@svoem.dk, mobil: 2916 0901.
Region Syddanmark: Anna Jørgensen, e-mail:aj@svoem.dk, mobil: 2916 0904.
Region Nordsjælland: Caroline Kleemann, e-mail: ck@svoem.dk, mobil: 2916 0423.
Region Sydsjælland: Lene Madegaard, e-mail: lm@svoem.dk, mobil: 2920 6150.