0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Fornemme indstillinger af Dansk Svømmeunion og elitechef Lars Sørensen

Af: Nora Thomsen, informationsmedarbejder

Hvert år uddeler Kulturministeriet en idrætspris på 200.000 kroner til enten en eliteidrætsudøver, en træner, et forbund med mere, som har præsteret noget ganske særligt inden for sit felt. Udvælgelsen sker på baggrund af indstillinger fra blandt andet DIF, DGI, Team Danmark og Anti Doping Danmark. I 2009 indstillede DIF Dansk Svømmeunion mens Team Danmark og Anti Doping Danmark begge indstillede elitechef Lars Sørensen.


Blandt i alt 12 nominerede skulle kulturminister, Carina Christensen, beslutte, hvem, der i 2009 skulle løbe af med Kulturministeriets Idrætspris 2009. Sløret blev løftet i forbindelse med en reception i Nationalmuseets festsal tirsdag, den 15. november. For Dansk Svømmeunion og elitechef Lars Sørensen var denne reception særdeles spændende, idet både union og elitechef var blandt de nominerede. Således havde DIF indstillet Dansk Svømmeunion til prisen, mens både Team Danmark og Anti Doping Danmark havde indstillet elitechef Lars Sørensen. DIFs begrundelse for indstilling af Dansk Svømmeunion. Team Danmarks begrundelse for indstilling af elitechef Lars Sørensen. Anti Doping Danmarks begrundelse for indstilling af elitechef Lars Sørensen. Udvælgelsen fandt, som nævnt ovenfor, sted den 15. december. Således kan det her afsløres, at det desværre hverken blev Dansk Svømmeunion eller elitechef Lars Sørensen, som kulturminister Carina Christensen valgte at lade prisen gå til i 2009. Det ændrer imidlertid ikke ved den flotte anerkendelse, der ligger i indstillingerne fra DIF, Team Danmark og Anti Doping Danmark, af det arbejde, som henholdsvis Dansk Svømmeunion og elitechef Lars Sørensen har udført og udfører. Der er blevet lagt mærke til den mangfoldighed af opgaver, som løftes i regi af Dansk Svømmeunion. Samtidig er den stærke udvikling, der har fundet sted inden for dansk elitesvømning blevet bemærket. Stor signalværdi i indstillingerne Indstillingerne er blevet modtaget med både ydmyghed og stor glæde i Dansk Svømmeunion/Lars Sørensen, som værdsætter disse anerkendelser højt. - Det er klart, at de flotte begrundelser, der ligger bag de tre indstillinger, er noget, der skaber stor glæde hos os. Vi mærker derved, at det arbejde vi løfter i hverdagen, på den lange bane, gør en afgørende forskel, og faktisk fører resultater med sig, som vi kan være rigtig stolte af, udtaler Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, og fortsætter: - At blive anerkendt for sit arbejde af så stærke organisationer som DIF, Team Danmark og Anti Doping Danmark, ligger der utrolig megen signalværdi i, som er med til at bekræfte os i, at den tangent vi er på vej ud af, er den helt rette. Samtidig er det naturligvis noget, som rent prestigemæssigt styrker os udadtil, hvilket vi er meget bevidste omkring, siger Pia Holmen. Kulturministeriets Idrætspris 2009 blev givet til fodboldklubben B1909 særligt på baggrund af en markant og resultatgivende integrationsindsats.

Har du også læst?
Tilmelding til nyhedsbreve og presseklip i sportens verden

Indsendelse af udgiftsbilag vedrørende aktiviteter og udgifter i 2009

Fornemme indstillinger af Dansk Svømmeunion og elitechef Lars Sørensen

Sparsomt kendskab til Dansk Svømmeunions Etisk kodeks materiale i klubberne

”Salmonella-sag” resulterer i større fokus på forplejning ved stævner

Lønnede trænere skal betale skat af 3.000 kroner for brug af internet

DIFs uddannelsesfond 2010

Kravtider til internationale mesterskaber for sæsonen 2009/2010

Glædelig jul & godt nytår

Julehilsen fra TrygFonden Kystlivredning


 






Cookieindstillinger