I judo tabte Mette Bastkjær Thomsen i –48 kiloklassen sin første kamp. Hun førte på point, men tabte på knockdown.
Alle svømmerne gik i finalen.
Finalerne resulterede i flere personlige rekorder og to sjettepladser til henholdsvis holdkappen for piger i 4 x 100 meter fri og til Micha Østergaard Jensen i 100 meter butterfly.
Tennisspilleren Janik Nørgaard tabte som forventet til det lokale spanske håb med 6-1, 6-2, mens Sisse Folmø tabte til en italiener med 6-3, 6-3. De to danskere spiller lige nu mixeddouble.
Håndboldlandsholdet for herrer var ude i en sand gyser mod Østrig, der spillede meget hårdt. De to hold fulgtes til 8-8, men så fik danskerne vingummi i benene og bly i armene, og Danmark var bagud ved pausen med 9-13. Indtil fem minutter før tid var holdet bagud med fire mål, men så lavede anfører Simon Vesth Kristiansen et par rigtig gode scoringer, der satte gang i holdet, og Danmark vandt med 26-24.
Det har også været en god dag for sejlerne, idet europajollesejleren Christa Kobaek ligger på en foreløbig tredjeplads efter tre sejladser (2-5-5), mens Oscar Aabech Jung ligger på en foreløbig sjetteplads (12-2-7).
Program tirsdag for ungdoms-OL i Murcia
Atletik: kuglestød, herrer:
Kim Christensen, indledende runde kl. 10.00
Judo: - 52 kg, damer:
Rikke Sejer Berg, indledende kampe kl. 10.00
Judo: - 57 kg, damer:
Luna Marie Møller, indledende kampe kl. 10.00
Judo: - 73 kg, herrer:
Mads Hejlesen, indledende kampe kl. 10.00
Svømning: 100 meter fri, damer:
Jeanette Ottesen, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 200 meter ryg, damer:
Charlotte Lorenzen, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 200 meter medley, damer:
Micha Østergaard, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 400 meter fri, herrer:
Mikkel Gulbæk, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 200 meter bryst, herrer:
Emil Dalgaard, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 100 meter butterfly, herrer:
Jakob Andkjær, indledende heat kl. 10.00
Svømning: 4 x 200 meter fri, damer & herrer:
Christian Fischer, Jeanette Ottesen, Stefan Danielsen & Maria Dybdahl, indledende heat kl. 10.00
Håndbold: Herrer
Puljekamp mod Schweiz kl. 11.30
Sejlsport: Europajolle, damer:
Christa Kobæk, fleetrace kl. 12.00
Sejlsport: Laserjolle, herrer:
Oscar Jung, fleetrace kl. 12.00
Judofinaler kl. 14.00
Svømning: Finaler kl. 17.00
Med venlig hilsen
Hanna Britt Milling
Danmarks Idræts-Forbund