Få viden om mental performanceudvikling og praktiske øvelser tilpasset børn, årgang, junior og senior.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent”Jeg er stolt over, at vi nu udvider svømmetrænernes håndbog med endnu et kapitel, der denne gang omhandler sportspsykologi. Kapitlet er spækket med viden relateret til svømmesporten og struktureret efter svømmernes alder, så trænere på alle niveauer let og overskueligt kan finde lige præcis det, de søger om sportspsykologi, når de åbner værktøjskassen,” siger Christine Eilertsen.
Hun er videns- og innovationsansvarlig hos SvømDanmark og fortæller, at værktøjskassen også består af praktiske eksempler og øvelsesforslag, som konkretiserer fagområdets teori.
”Vi har gjort det let og tilgængeligt for trænerne at videreudvikle og integrere de nyeste principper og metoder om sportspsykologi i deres daglige træning og derved skabe de bedste forudsætninger for deres svømmere,” lyder det fra Christine Eilertsen.
Klik her og åben trænerværktøjskassen.
Danske svømmetræneres fælles vidensbank
Trænerværktøjskassen er en videns- og inspirationskilde for trænere i dansk svømmesport. Den indeholder en samling af værktøjer, eksempler og baggrundsmateriale, som understøtter indholdet i SvømDanmarks træneruddannelser og bygger på anbefalingerne i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept (ATK 2.0).
Hvert kapitel er inddelt efter svømmerens udviklingstrin:
”Så uanset om du er børne-, årgangs-, junior- eller seniortræner giver trænerværktøjskassen dig et overblik over, hvordan du kan arbejde med udviklingen af svømmernes specifikke egenskaber gennem hele deres karriere,” siger Christine Eilertsen.
Åben trænerværktøjskassen og lad dig inspirere
For at få adgang til trænerværktøjskassen skal du have gennemført årgangstræneruddannelsen og have en gyldig trænerlicens. Har du det, så kan du logge ind og se værktøjskassen her.
Når du logger ind som træner, vil du første gang, blive bedt om at aflægge trænerløftet. Trænerløftet er en del af Danmarks Idrætsforbunds (DIF’s) trænerstrategi, som vi i SvømDanmark bakker op omkring.Trænerløftet styrker trænernes kompetencer og hjælper dem med at skabe udviklende, god og trivselsfremmende træning samt et godt træningsmiljø. Det sker blandt andet ved at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes med, at trænerenaflægger en ed – også kaldet Trænerløftet.
Ved loginproblem kontakt vores support på e-learning@svoem.dk.
Trænerværktøjskassen udvikles løbende
Værktøjskassen er en dynamisk og evidensbaseret ressource, som løbende opdateres, udbygges og præciseres i takt med, at ny viden inden for svømmetræning udvikles. Derfor opfordrer SvømDanmark svømmetrænere til løbende at genbesøge værktøjskassen.
På nuværende tidspunkt er den fysiske og sportspsykologiske trænerværktøjskasse tilgængelig og følgende emner vil blive tilføjet.
Læs mere om trænerværktøjskassen her.
Har du spørgsmål til trænerværktøjskassen, er du velkommen til at række ud til Christine Eilertsen på che@svoem.dk