0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svømning – og meget mere – til Den Store Svømmedag

08-10-2023

Overalt i landet gør svømmeklubberne en ekstra indsats til Den Store Svømmedag.

Af: Maja Lorentzen, kommunikationskonsulent

Den Store Svømmedag går i sig selv ud på, at svømmeklubberne inviterer lokalsamfundet gratis i svømmehallen. Her stiller klubberne frivillige og instruktører til rådighed, som står på kanten med en tælleblok og holder øje med, hvor langt den enkelte svømmer.

 

Hver deltager får et diplom med hjem, og flere steder i landet gør klubberne noget ekstra ud af dagen.

 

Lokale sponsorer og en schweizisk venskabsklub

I Blåvandshuk har de en kilometerklokke ved siden af bassinet, som de frivillige ringer med, hver gang en deltager har svømmet 1.000 m. Klokken er en gave fra en venskabsklub i Schweiz. Samtidig får hver deltager et diplom, der også fungerer som et lod i tombolaen, hvor deltagerne kan vinde flotte præmier, efter de har svømmet.

 

 

I Kalundborg får hver deltager mulighed for en tur med raflebægeret, hvor en 1’er, 3’er eller 6’er giver frit valg mellem en klub t-shirt, drikkedunk eller badehætte.

 

 

I Nørre Nebel har Team Blaabjerg Svømning lagt sig i selen for at finde lokale sponsorer til at sponsorere præmier til deltagerne. Præmierne deles ud i tre aldersgrupper foruden en præmie til den deltager, der svømmer længst.

 

Artiklen fortsætter nedenunder.

 

Den Store Svømmedag er med til at styrke klubfølelsen

Det er allerførste gang, at Kalundborg Svømmeklub afholder Den Store Svømmedag. Derfor har de også lagt en stor indsats i at sprede budskabet om Den Store Svømmedag gennem pressen og med hjælp fra kommunen.

 

“Vi har prøvet at gøre arrangementet synligt ved hjælp af lokale medier og på kommunens reklamestandere rundt omkring i byen. Vi vil rigtig gerne være synlige i lokalsamfundet her i Kalundborg,” siger Kim Poulin, der er formand for svømmeklubben, og fortsætter:

 

“Vi synes jo, det er logisk, at alle gerne vil lære at svømme. Men vi vil gerne nå ud til dem, der ikke lige har opdaget, hvor dejligt det faktisk er at komme i vandet. Og selvfølgelig vil det være dejligt, hvis de har lyst til at blive medlemmer hos os.”

 

Udover at tiltrække en masse nye til svømmehallen håber formanden også, at dagen kan være med til at styrke klubfølelsen i svømmeskolen.

 

”Dels styrker det sammenholdet mellem instruktørerne, forældrene og de frivillige – det sammenhold, som vi rigtig gerne vil have som klub. Vi har det allerede i konkurrenceafdelingen, hvor man er sammen i mange timer. Men i svømmeskolen er det lidt noget andet, fordi man er kortere tid i svømmehallen. Så vi prøver at skabe lidt mere klubfølelse ved at lave et arrangement som det her,” forklarer Kim Poulin.

 


 






Cookieindstillinger