DM afholdes i forbindelse med den officielle DM-uge i Aalborg.
Af: Klaus Bach Christensen
Tilmeldingen til årets danske mesterskaber på 5000 meter-distancen i åbent vand er nu åben. Åbent vand-svømmere i alle aldre kan deltage, da mesterskaberne både er for juniorer, seniorer og masters.
De danske mesterskaber afholdes i forbindelse med DM-ugen i Aalborg søndag den 25. juni, så vi tør godt garantere masser af hep undervejs og klapsalver, når du svømmer i mål på Honnørkajen.
Forsvarende danske mestre fra 2022 er Viktoria Freja Sørensen fra Gladsaxe Svømmeklub og Philip Krogh Brønnicke fra Swim Team Taastrup (se billeder nederst).
Klik her for tilmelding og yderligere information om det store svømmeevent.
Et tilbageblik på sidste års DM