0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Mofibo og Dansk Svømmeunion indgår samarbejde om litteratur og god træningskultur

11-02-2022

Gode historier kan forbedre træningsmiljøet. Det er en hypotese, vi vil afprøve sammen med Mofibo.

Af: Merete Riisager

Gode historier kan forbedre træningsmiljøet. Det er en hypotese, Dansk Svømmeunion ønsker at afprøve sammen med Mofibo, der er en streamingtjeneste for e-bøger og lydbøger.

 

Sportschef Lars Robl udtaler:

 

”Vi vil gerne sætte atleten i centrum og skabe gode rammer for en god træningskultur. Langt det meste foregår i og omkring vandet, men det er også vigtigt, at atleterne restituerer og får indtryk, der udfordrer og udvikler dem. Derfor har vi indgået et samarbejde med Mofibo, hvor vi det næste halve år vil afprøve, om de gode fortællinger kan bidrage til det, vi gerne vil opnå.”  

 

Dansk Svømmeunion har de seneste år arbejdet intensivt med trivsel og godt træningsmiljø. Atleterne træner typisk mange timer hver uge, og et forskningssamarbejde med SDU viste, at det er komplekse sammenhænge, der har betydning for atleternes trivsel. Nogle faktorer er de samme, som de, der går igen for alle unge, som eksempelvis forventningerne til egne evner og fremtræden, relationen til forældre og skole/uddannelse, mens den intensive træning og relationer til træner og holdkammerater typisk er nogle af de faktorer, der er særlige for atleterne.

 

Dansk Svømmeunion arbejder både med den gode træningskultur på kanten og med almendannelse for atleterne, der kan bidrage til at fastholde talenterne og give dem gode oplevelser med sporten.

 

Vil du vide mere?

For yderligere information om samarbejdet kan sportschef Lars Robl kontaktes på 23491669 / lch@svoem.dk


 






Cookieindstillinger