0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Studentermedhjælper til Dansk Svømmeunion

15-11-2021

Læs mere om jobbet og ansøgningsfrist her.

Af: Dansk Svømmeunion

Er du studerende, og har du lyst til at arbejde 12-15 timer om ugen med foreningsliv og idræt? Så er jobbet som studentermedhjælper hos Dansk Svømmeunion måske noget for dig.

 

Dansk Svømmeunion er inde i en spændende udvikling. Vores uddannelsesafdeling udvikler kurser og e-learning om emner lige fra trivsel til tidtagning - og vores udviklingsafdeling udvikler på vores store events samt skaber nye former for netværk.

 

Vi forventer, at du kan:

  • Skrive fejlfrit og flydende dansk.
  • Sætte dig hurtigt ind i nyt stof.
  • Samarbejde i tværfaglige teams, men også arbejde selvstændigt.
  • Bidrage til at skabe gode events.

 

Som person er du:

  • Udadvendt og smilende.
  • Arbejdsom og nysgerrig.
  • Interesseret i sport, ungekultur og foreningsliv.
  • Klar på både kontorarbejde og give et nap med ved events.

 

Vi har brug for en studentermedhjælper, der er dygtig skriftligt, og som kan hjælpe til, hvor der er behov. Den ene uge er der brug for hjælp til at skrive et manuskript til et e-learningsmodul, en anden uge er der behov for at pakke tasker til børnene på vores AquaCamps. De mange forskellige opgaver skal tilgås med åbenhed og arbejdsglæde.

 

Vi kan bidrage med:

  • En spændende studentermedhjælperstilling i et af Danmarks største idrætsforbund.
  • En afvekslende opgaveportefølje i et arbejdsmiljø med forskellige fagprofiler.
  • Gode kolleger og socialt samvær.
  • Adgang til Idrættens Hus med de mange interessante muligheder, der er her.
  • En fleksibel tilgang til arbejdstiden, hvor der tages højde for dit skema og dine eksamensperioder.

 

Foto: Michael Vienø og Jesper Westley.

 

Arbejdssted er i Idrættens Hus i Brøndby, men du skal have kørekort, da nogle opgaver vil skulle løses fra vores lagerfaciliteter på Nordholmen i Hvidovre.

 

For yderligere information om stillingen kan du kontakte udviklingschef Morten Hinnerup på moh@svoem.dk eller på telefon: 2916 0903.

 

Ansøgningsfrist er den 1. december 2021. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning bedes sendt til administrationssekretær Charlotte Bistrup på cbi@svoem.dk.

 

Du kan læse mere om Dansk Svømmeunionen på websiteFacebookLinkedIn og Instagram.


 






Cookieindstillinger