0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nu kan elever kombinere efterskoleophold på Sports Academy Denmark med vandaktiviteter i svømmeklubben FREM Odense

02-09-2021

Læs mere om det nye, strategiske samarbejde her.

Af: Klaus Bach Christensen

Pressemeddelelse udsendt af Svømmeklubben FREM

 

Vand, efterskole, sport - Odense

 

Nu kan du gå på sportsefterskole lige midt i landet og spille vandpolo hver dag - eller svømme, springe, livredde – ja, næsten enhver slags vandsport.

 

Efterskolen Sports Academy Denmark og Svømmeklubben FREM Odense har indgået et strategisk samarbejde. Det betyder, at man kan gå på efterskolen, og samtidig være en del af FREM, hvor man så spiller vandpolo, svømmer, dyrker surf rescue/livredning, udspring og High Diving Denmark alle ugens dage, mens man er på efterskole i Odense. 

 

Som elev på efterskolen, bliver man også medlem af Svømmeklubben FREM, og man kan vælge at dyrke én sport intensivt sammen med resten af foreningens medlemmer; eller man kan sammensætte sin egen pakke med efterskolen og foreningen til en blanding, hvor man dyrker flere idrætsgrene. Og man kan selvfølgelig skifte undervejs. 

 

Så som noget helt unikt kan du nu både gå på efterskole i Danmark og spille vandpolo eller en af klubbens andre discipliner hver eneste dag. 

 

Svømmeklubben FREM Odense er også en del af parasport Danmark og er den ene af to klubber i landet, der er med i Rising Stars, som er et udviklingsprojekt, der skal fremme para-svømning. Så er man para-svømmer, vil på efterskole og vil dyrke sin sport endnu mere intensivt, så er der mulighed for det i Odense nu. 


Så er man konkurrence-atlet kan man udfolde talentet i Odense på klubbens hold, og ligeledes kan man – hvis man bare gerne vil prøve kræfter med vand – også blive en del af klubben og dens sociale liv.

 

For alle atleter gælder, at bliver man glad for byen og idrætslivet, kan man efter endt efterskoleophold muligvis fortsætte på Elite College Odense, mens man uddanner sig videre i byen.

 

Efterskolen Sports Academy Denmark ligger i en nyopført byggeri tæt ved mange sportsfaciliteter i byen; Letbanen standser lige ved døren, og alle faciliteter kan nås på kort tid. 

 

Læs også mere i infofolder her.

 

Kontakt: Efterskolen Sports Academy Denmark på tlf. 66 12 14 14 eller info@sportsacademydenmark.dk

Kontakt: FREM – Udviklingschef Brian Marshall på tlf. 2210 7005 brian.marshall@frem-odense.dk

 

Foto: Frem Odense.


 






Cookieindstillinger