Afvikles i Aalborg og Nørresundby den 21. august 2021
Af: Lars Bo Larsen
Lørdag den 21. august 2021 kl. 13.00 afvikles Danmarks Mesterskaberne i åbent vand for seniorer, juniorer og masters svømmere i en tillempet COVID-19 udgave i et samarbejde med Svømmeklubben Nord, Aalborg Svømmeklub, Svømmeland i Nørresundby og Dansk Svømmeunion.
At mesterskabet afvikles som en COVID-19-udgave betyder at Mesterskabsbestemmelser for Åbent vand suspenderes i forbindelse med dette mesterskab.
På trods af det tillempede mesterskabs setup, mener vi, at det er vigtigt, at vi holder fast i at afvikle DM i åbent vand svømning – vi savner at holde events, og vi ved at flere af jer savner at konkurrere.
Ruten
Svømmeruten er 10 km lang med start fra kanalen ved Vestre Kanalgade, 9000 Aalborg. Herefter krydses Limfjorden til Nørresundby Sejlklub, hvorefter der svømmes 4 runder á 2.400 m, inden der er målgang ved Nørresundby sejlklub. Ruten vil være markeret med bøjer og ruten bliver gennemgået under briefingen på eventdagen.
Man kan se mere om eventet på dette link - https://www.sportstiming.dk/event/9316