0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk Svømmeunion klar med opdatering af vandsportens coronaregler

20-04-2021

Indendørs aktiviteter for børn og unge til og med 17 år samt voksne over 70 år åbner op imorgen.

Af: Caroline Kleemann Falster

Nu er ventetiden endelig ved at være overstået for en del af vores medlemmer, når svømmehallerne fra onsdag den 21. april atter genåbner for aktiviteter i foreningsregi.

For børn og unge til og med 17 år og voksne over 70 år er det tiden at finde svømmebrillerne frem og blive klar til atter at møde op til indendørs træning i den lokale svømmeklub.

Med den gode nyhed følger der imidlertid stadig corona-restriktioner, som skal overholdes af hensyn til den smitterisiko, der fortsat lurer, hvor mennesker forsamles.

I Dansk Svømmeunion er der de seneste døgn arbejdet på højtryk med at udarbejde konkrete retningslinjer til brug for svømmeklubber med udgangspunkt i de overordnede retningslinjer udsendt af DIF og DGI.

Vandsportens corona-regler indeholder nu de seneste retningslinjer både hvad angår indendørs og udendørs aktiviteter.

Med virkning fra på onsdag den 21. april gælder blandt andet følgende for indendørsidrætten:

  • Indendørs idræt på tværs af alle idrætter er tilladt for børn og unge under 18 år (t.o.m. 17 år) og for voksne på 70 år og derover.
  • For børn og unge til og med 17 år gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas.
  • For voksne på 70 år og derover gælder et forsamlingsforbud på 10 personer. Der er krav om coronapas.
  • Der gælder et kvadrameterkrav på 4m2 både i omklædningsrum og i bassiner.
  • Undervisningen må gerne sektioneres, således at flere grupper af 25/10 træner på samme tid med tilstrækkelig og tydelig afstand imellem sig.
  • De nødvendige voksne, som fx forældre til babysvømning må gerne indgå i undervisningen, men er i såfald underlagt forsamlingsforbuddet på 25/10.


Vandsportens corona-regler ligger tilgængelig på Dansk Svømmeunions hjemmeside og kan også downloades HER!

 

Invitation til corona statusmøde

Dansk Svømmeunion afholder et kort webinar onsdag d. 21/4 kl. 20.00-21.00 med mulighed for at stille spørgsmål til de nye retningslinjer. Tilmelding kan ske via dette LINK!

 

Andre nyttige links:
DIF: https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/corona

For spørgsmål og kommentarer henviser vi til den særlige mail: corona@svoem.dk

 

Vi svarer på alle henvendelser, der kommer ind på denne mail.


 






Cookieindstillinger