0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Velkommen til læsere af vores nyhedsbrev

07-04-2021

Vi er glade for, at du abonnerer på vores nyhedsbrev og vil læse med.

Af: Klaus Bach Christensen

Velkommen til Dansk Svømmeunions nyhedsbrev.

Vi har glædet os til at skabe en mere direkte linje til alle svømmesportsinteresserede.

 

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev 'Foreningsliv og breddenyt', og du vil fremover modtage nyheder, afholdelse af events, praktiske informationer og gode historier om vores vandaktiviteter for børn, unge og voksne i et nyt og mere tilgængeligt format. Vi tog de indledende skridt til vores nyhedsbreve i 2020 i erkendelse af, at vi har brug for at kommunikere anderledes med vores mange interessenter. Vandsport optager heldigvis mange mennesker, og der sker hele tiden noget nyt og spændende.

 

Mens nogle danner svømmeklubber, hvor man må slå hul i isen, før man kan komme i gang med at svømme, skaber andre aktiviteter omkring High Diving, som giver et sug i maven for dem, der hopper fra højderne og for alle os, der ser med fra sidelinjen. Nogle klubber laver aktiviteter, der giver teenagepiger fællesskab, glæde og motion i et ikke-konkurrenceorienteret miljø, mens andre udbyder aktiviteter for ældre eller sætter særligt fokus på mennesker med handicaps. Lysten til at sætte i værk og skabe en ramme om gode fællesskaber er stærk i klubberne.

 

Hos Dansk Svømmeunion får vi hele tiden ny viden om vores vandaktiviteter. Det kan være kurser, koncepter, værktøjer eller forskning, som vi gerne vil dele med jer. Det kan handle om bevægelse, trivsel, fællesskab, ledelse, sikkerhed eller noget helt sjette. Vi har en stor berøringsflade til vores mange aktive medlemmer, og vi har også en opgave med at dele viden, så den kommer alle til gavn.

 

Uanset om du er træner, klubchef, forælder eller bare slet og ret interesseret i sport med vand, er du hjerteligt velkommen til at læse med.

 

Mange hilsner
Merete Riisager

Direktør, Dansk Svømmeunion

 

Lyst til at vide mere om vores nyhedsbreve? Klik her.


 






Cookieindstillinger