0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Er du vild med tal – og ivrig efter at lære og udvikle dig?

06-03-2017

Så er du måske Dansk Svømmeunions nye økonomielev. 

Af: Lene Krüger Villumsen

Vi tilbyder en lærerig hverdag i et godt arbejdsmiljø fyldt med udfordringer og spændende opgaver.

 

Du bliver tilknyttet vores interne stabsfunktion, et ambitiøst team på syv personer, hvoraf to beskæftiger sig med regnskab og løn. Vi stræber hele tiden efter at udvikle de mest optimale processer og effektive løsninger, noget du selvfølgelig også kommer til at skulle bidrage til.

 

Du vil blive oplært i såvel kreditor- som debitorbogholderi med henblik på selvstændig håndtering af eget ansvarsområde. Derudover vil der være oplæring i almindelige regnskabsopgaver, udarbejdelse af analyser og statistikker, udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning samt håndtering af løn.

 

Vi forventer, at du:

 

· kan begynde hos os den 17. juli 2017

· opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi, eksempelvis ved at have bestået HG, EUX, HGS/EUS eller HHX med fem ugers opkvalificering

· er nysgerrig, åben for at lære nyt, og god til dansk

· har flair for tal og IT

· trives med rutineopgaver og samtidig kan udfordre måden, vi plejer at gøre tingene på

· har drive og viljen til at få succes

· kan håndtere pressede situationer og samtidig bevare overblikket

· behersker engelsk i skrift og tale

· er arbejdsom, udadvendt og fleksibel


Du er en holdspiller, har gå-på-mod og kan lide at arbejde sammen med forskellige mennesker. Du er serviceorienteret, ansvarsbevidst og imødekommende i din tilgang til dine kollegaer. Du har en åben og robust personlighed, og en god portion modenhed.

Vi tilbyder:

· et spændende job i en velfungerende afdeling i en virksomhed i udvikling

· en bred velstruktureret uddannelse med selvstændige arbejdsopgaver, hvor ansvaret vokser med dine evner, viden og praktiske erfaringer

· et godt miljø og forskellige personalegoder

· en arbejdstid på 34,5 timer per uge eksklusive frokost

· løn i henhold til overenskomst

 

Ansøgning:

 

Ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer sendes til administrationschef Lene Krüger Villumsen på lkv@svoem.dk senest den 21. marts 2017, mærket ”Økonomielev” i emnefeltet.  

 

Ansættelsessamtaler forventes af finde sted i uge 13 hos Dansk Svømmeunion i Brøndby.

 

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte administrationschef Lene Krüger Villumsen på telefon 44 39 44 84 / 61 14 60 42.

Dansk Svømmeunion er det næststørste specialforbund under Danmarks Idrætsforbund med cirka 290 medlemsklubber og 187.000 medlemmer. Unionen arbejder udover svømning også indenfor disciplinerne vandpolo, synkro, udspring og livredning – herunder også konkurrencelivredning og kystlivredning. I de senere år er også disciplinen åbent vand-svømning vokset markant i regi af Dansk Svømmeunion – med TrygFonden Christiansborg Rundt som det helt store flagskib.

For mere information se www.svoem.org


 






Cookieindstillinger