De nominerede til Årets Ildsjæl, Årets Klub og Den Gyldne Badehætte er klar.
Af: Anna Katrine SandI kan nu stemme på jeres favoritter til priserne Årets Klub, Årets Ildsjæl og Den Gyldne Badehætte. De faglige udvalg har været igennem alle de flotte indstillinger, og vil gerne takke mange gange for alle dem, som har indstillet kandidater. Det har været et stærkt felt at vælge ud fra, og de nominerede er nu klar og du kan finde beskrivelserne af dem via dette link.
De nominerede bliver kontaktet af Dansk Svømmeunion i løbet af de kommende dage med nærmere information om Dansk Svømme Award 2017, der finder sted den 1. februar 2017.
Også hele SvømmeDanmarks dygtige herre- og damesvømmere er nomineret efter et år med historiske resultater og flotte personlige præstationer.
Gå direkte til afstemningen
Kom med til Dansk Svømme Award 2017
Det bliver en strålende aften den 1. februar i Cirkusbygningen, og du kan stadig nå at komme med. Dansk Svømme Award 2017 vil blive afholdt i De Olympiske Leges tegn, hvor I kan komme helt tæt på de store oplevelser, som OL-svømmerne havde i Rio. Billetterne til Dansk Svømme Award 2017 kan købes på Ticketmaster.dk
Billetpriser
Billet til Show – 245 kroner inklusiv gebyr.
Billet til Gallamiddag og Show – 615 kroner inklusiv gebyr.