Lyngby Svømmehal dannede i weekenden 17.-18. september rammerne om de Danske Årgangsmesterskaber.
Der blev konkurreret i i alt 16 rækker fordelt på årgange, køn og højde – og med flere tætte konkurrencer var der spænding og fuldt fokuserede udspringere, som skulle yde deres optimale.
En af de tætteste konkurrencer var i A-gruppen for drenge, hvor Danmarks to bedste udspringere Andreas Sargent Larsen (LUK2002) og Martin Christensen (AGF) duellerede tæt. Til daglig danner de synkron par, og har et målrettet program rettet mod OL i Tokyo om 4 år. Lørdag eftermiddag stod de på 1 meter vippen, og skulle afgøre mesterskabet i sidste runde – med kun 3 point forskel. Martin trak det længste strå med en rigtig flot udført 1½ salto med 2 skruer som afsluttende spring. Dagen efter var rollerne byttet om, da Andreas med imponerende 524,90 point blev årgangsmester på 3 meter.
Hos gruppe A Piger vandt Rebecca Koerner (LUK2002), som er ellers er første års A-pige, sikkert både på 1 og 3 meter. Og blev således en ud af 4 udspringere der blev dobbelt-årgangsmester i år. Gruppe B Piger bød også på en dobbelt årgangsmester, da Laura Valore (LUK2002), som også er regerende dansk senior mester, vandt begge højder. I gruppe B Drenge viste Jon Grønholdt Rasmussen (LUK2002) høj stabilitet, og vandt også begge højder.
I gruppe C var der tæt konkurrence. Hos drengene vandt August Grau (LUK2002) lørdag på 1 meter foran William Hay-Schmidt (LUK2002). Søndag lavede William en rigtig flot serie – og vandt med 258,05 point drengenes 3 meter konkurrence. Også C-pigerne var i tæt konkurrence. Sigrid Ellerhammer Andersen (LUK2002) sprang med 214,55 point en rigtig flot serie på 3 meter – og vandt således dette mesterskab. Pigernes konkurrence på 1 meter vippen blev yderst tæt – og blot 16 point skilte nr. 1 og 4. Det var Anastasia Derrett (Farum) der trak sig sejrerigt ud af konkurrence – og blev ny årgangsmester i denne gruppe.
Hos gruppe D Pigerne vandt Anne-Marie Derrett (Farum) sikkert på begge højder, og hos gruppe D drenge vandt Karl Quaade (LUK2002) på 1 meter. Og William Breum-Leer (AGF) vandt mesterskabet på 3 meter.
”Der er 8-9 udspringere, som i weekenden viste, at de kan komme i spil til pladserne til Nordiske Junior Mesterskaber, som afholdes i Helsinki senere på året. Så vi kan helt sikkert udtage et stærkt hold senere på efteråret” udtaler Victor Valore, sektionsleder i udspringssektionen.
Titlerne kan sammenfattes således:
Danske Årgangsmestre 2016
Gruppe A drenge 1 meter med 468,00 Martin Christensen (1998), AGF
Gruppe A drenge 3 meter med 524,90 Andreas Sargent Larsen (1999), LUK2002
Gruppe A piger 1 meter med 256,60 Rebecca Koerner (2000), LUK2002
Gruppe A piger 3 meter med 306,40 Rebecca Koerner (2000), LUK2002
Gruppe B drenge 1 meter med 283,20 Jon Grønholdt Rasmussen (2001), LUK2002
Gruppe B drenge 3 meter med 298,30 Jon Grønholdt Rasmussen (2001), LUK2002
Gruppe B piger 1 meter med 290,10 Laura Valore (2001), LUK2002
Gruppe B piger 3 meter med 276,35 Laura Valore (2001), LUK2002
Gruppe C drenge 1meter med 231,10 August Grau (2003), LUK2002
Gruppe C drenge 3 meter med 258,05 William Hay-Schmidt (2003), LUK2002
Gruppe C piger 1 meter med 179,70 Anastasia Derrett (2003), Farum FS
Gruppe C piger 3 meter med 214,55 Sigrid Ellehammer Andersen (2004), LUK2002
Gruppe D drenge 1 meter med 129,60 Karl Quaade (2006), LUK2002
Gruppe D drenge 3 meter med 132,80 William Breum-Leer (2005) , AGF
Gruppe D piger 1 meter med 136,60 Anne-Marie Derrett (2005), Farum FS
Gruppe D piger 3 meter med 144,10 Anne-Marie Derrett (2005), Farum FS
For yderligere information kontakt:
Sektionsleder: Victor Valore - victor.valore@gmail.com
DM-koordinator: Peter Bräuner – ptb@ptb.dk