Normalt skal man til de vandpolostærke nationer for at kunne komme på VandpoloCamp. Men Tommerup Svømmeklub tilbyder det også.
Af: Jakob Schjødt-Pedersen
Normalt skal man til de vandpolostærke nationer som Holland, Spanien eller Ungarn for at kunne komme på VandpoloCamp. Men Tommerup Svømmeklub tilbyder det altså i denne uge for både drenge og piger.
Her skal de unge træne, lære mere om sporten og også bygge et godt fællesskab op med andre inden for den lille holdsport der spilles i vand.
De unge vandpolospillere mødes som regel kun til konkurrencer, hvor de spiller på hvert sit hold, men her kommer de til at kende hinanden på tværs af klubberne.
Så er vi startet med ben øvelser i ældste gruppe
Posted by Tommerup Vandpolo Camp on 6. juli 2015
Normalt er Campen kun for danske vandpolospillere – men i år er der bla. kommet tre dansk-irere med. Det er tre søskende der til dagligt spiller vandpolo i en Irsk klub.
Fakta:
Deltagerne er i alderen 9-15 år.
Der er syv piger og 35 drenge med på campen.
Campen koster 2300 kr. Dog kan mange få tilskud fra deres lokale klub.
Campen varer fra mandag den 5. juli 2015 til fredag den 10. juli.
Det er den fjerde VandpoloCamp der afholdes af Tommerup Svømmeklub