Efter weekendens semifinaler er FREM og Slagelse klar til årets DM-finaler i vandpolo
Af: Katrine CohenDanmarks to bedste vandpolohold, Slagelse Svømmeklub og FREM fra Odense, er nu klar til DM-finalerne.
FREM, OSLF, Slagelse og KVIK/HSK mødtes i denne weekend først i Odense og derefter i København for at spille semifinaler.
FREM vandt begge deres kampe overbevisende 12-9 og 9-5 over naboerne fra OSLF. Slagelse vandt lørdagens kamp stort 15-5 over KVIK/HSK, som dog kom stærkt igen i søndagens revanche, hvor københavnerne vandt 9-5. Det var dog ikke nok til at få københavnerne videre til finalerne, da Slagelses målscore var bedre.
Dagens kampe var præget af høj intensitet og godt niveau, og især KVIK/HSK-SSK kampen var en rigtig spændende kamp.Begge hold fulgtes meget tæt ad i 1. og 2. periode, og pausestillingen var 4-4. efter de to første meget hårde periode så KVIK/HSK dog ud til at have flest kræfter at give af, og fysikken blev afgørende for, at kampen endte 9-5.
Vandpolosektionens formand Søren Elmstrøm var til stede ved dagens kampe og kommenterer på næste uges finaler: "Det tegner til at blive gode finalekampe, hvor især bredden på bænken bliver afgørende."
2015 finalerne mellem SSK og FREM spilles på onsdag kl. 20.30 i Bellahøj i København og på lørdag kl. 17.30 i Universitetets Svømmehal i Odense.
Bronzekampen står mellem OSLF og KVIK/HSK og spilles kl. 16.00.
Se Slagelses målmand, træner og anførers mening om kampen, hvor de også ser frem mod finalerne.