0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Studiejob på SvømmeSport

29-04-2014

Har du lyst til at komme tæt på de danske svømmestjerner, og har du en skarp web-pen, så har SvømmeSport studiejobbet til dig.

Af: Nora Thomsen

Har du lyst til at komme tæt på de danske svømmestjerner, og har du en skarp web-pen samt mod på at producere videoindslag (små interviews), så har SvømmeSport studiejobbet til dig.

 

På SvømmeSport har vi brug for en studerende, der interesserer sig for sport generelt, men i særdeleshed for svømning.

 

Du skal have egen pc og mulighed for at arbejde hjemme (internetforbindelse er et must), og vi forventer, at du kan levere cirka fire webartikler om ugen (cirka 15 artikler –  videoindslag tæller også med her - på månedsbasis). Stofområdet er primært konkurrencesvømning, som kan vinkles på mange forskellige måder. Dertil kommer to andre stofområder, som dog er mere sæsonbestemt - konkurrencelivredning og åbent vand-svømning.

 

Der er nyhedsdækning af de tre årlige nationale mesterskaber, DM-kort, DM-lang og Danish Open, men der er også de mere featureprægede artikler om svømning. Hertil kommer nyhedsdækning af vores faste åbent vand-arrangementer henover sommeren samt nationale stævner indenfor konkurrencelivredning.

 

Du og en anden studerende arbejder efter en overordnet redaktionsplan, som du selv vil have indflydelse på.

 

Du er:
- Vild med sport – meget gerne svømning
- Skarp og hurtig med pennen

- Parat til også at producere videoindslag (forhåndskendskab er ikke nødvendigt)

- God til at vinkle historierne
- Villig til at give den gas, når det er nødvendigt
- Teamplayer

Vi tilbyder:
- Et interessant studiejob
- Stor indflydelse på eget job
- Frie tøjler under ansvar

Du skal kunne starte 1. juli eller hurtigst muligt derefter. Honoraret er 3.500 kroner om måneden plus feriepenge.
For yderligere information kan du kontakte undertegnede på nt@svoem.dk eller på telefon: 4439 4453.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag, den 12. maj 2014. Ansøgninger sendes til e-mail adressen: nt@svoem.dk

Kontaktperson:
Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig
Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger