0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stærke vandpolokvinder viser vej

11-02-2014

På få år har dansk kvindevandpolo vokset sig større end det har været i de seneste 20 år, og i weekenden skal landsholdet spille i Odense

Af: Katrine Cohen & Eva Bryderup

Ambitionerne står i kø

Dansk kvindevandpolo har opnået forbløffende resultater det sidste år med meget få midler.
Ambitiøse kvinder med opbakning fra en fokuseret trænerduo i Nicolai Urban Hansen og Søren Dietz Elmstrøm går nu benhårdt efter at blive et hold, man kan regne med i internationale sammenhænge.

 

I den kommende weekend, 14.-16. februar, spiller det danske kvindelandshold på hjemmebane i Universitetets Svømmehal i Odense mod det skotske landshold og det svenske klubhold Järfälla.

 

I 2013 har en fokuseret træner- og spillerindsats med hård træning, adskillige træningsweekender og turneringer i både Stockholm og Dublin med flotte resultater i alle kampe givet kvinderne masser af erfaring og tændt op under ambitionerne om at nå videre.

 

Det er nu resulteret i udtagelsen af et stærkt og ambitiøst landshold bestående af spillere der alle ønsker succes internationalt.

Holdet er ligeledes blevet forstærket ved den tidligere professionelle spiller Emma Morgen Hansen, som er hjemvendt til Danmark efter to år i udlandet, hvor hun blandt andet har været med til at vinde Champions League med sit tidligere hold Sabadell, fra Barcelona.

 

 

Optakt hos stærk Bundesligaklub

Kvindelandsholdet var i Hamburg i forrige weekend, hvor bundesligaklubben ETV Hamburg var vært for det danske landshold, der som optakt til weekendens vigtige turnering fik spillet en ny målmand på plads, sammenspillet blev finpudset og gejsten blev skærpet.

Truppen blev efterfølgende udtaget og det er her tydeligt, at trænerne Nicolai Urban Hansen og Søren Dietz Elmstrøm både går efter at vise hjemmepublikummet noget spændende og seværdigt vandpolo med et stærk hold, men også tænker på fremtiden i nye unge spillere, der her får debut.

 

Resten af året står også i ambitionernes tegn med en ny superliga og DM finaler i maj/juni, en international 6-nationers turnering i Thun i Schweiz midt-august, en træningstur til Dublin i september og Nordiske Mesterskaber for klubhold i Stockholm i oktober.

 

Vandpolo i Danmark

Vandpolo er en lille sport med ca. 1000 udøvende medlemmer fordelt på ca. 30 klubber. 1. division - herrer spilles i hele landet, og det samme gør Superligaen for kvinder, mens 2. division er delt i øst og vest.
Internationalt set er Danmark blandt de små nationer, og alligevel formår danske klubber at udklække internationale spillere, der kan gøre sig gældende i udlandet. På kvindesiden har Emma Morgen Hansen som nævnt opnået international status som professionel vandpolospiller.

 

Vandpolo er en fysisk krævende sport som kræver stor styrke, hurtighed og taktisk forståelse. Spillet kan sammenlignes med håndbold i vand med en målmand og seks markspillere på hvert hold. Kampene er som regel meget underholdende og fyldt med action, og sporten har derfor et stort publikumspotentiale. I lande som Ungarn, Italien og Spanien er vandpolo nationalsport

 

Weekendens turneringsplan for det danske kvindelandshold:

Fredag:

19:45 Danmark - Skotland

22:15 Danmark - Sverige

 

Lørdag

13:45 Danmark - Skotland

 

Søndag:

11:30 Danmark - Sverige

 

 

Kontaktpersoner

Eva Bryderup

Tlf: 31487929

Mail: EvaJB285@hotmail.com

 

Katrine Cohen

Tlf: 26968833

Mail: Katrine.cohen@gmail.com

 

Program for - 14. - 16.  februar 2014

 

TEAM Dato/tid køn
Danmark – Østrig Fredag kl. 18,30 Herrer
Skotland- Danmark Fredag kl. 19,45 Damer
Østrig - Polen Fredag kl. 21,00 Herrer
Danmark – Sweden Fredag kl. 22,15 Damer
Danmark – Sweden Lørdag kl. 10,00 Herrer
Sweden - Skotland Lørdag kl. 11,15 Damer
Sweden - Polen Lørdag kl. 12,30  Herrer
Danmark – Skotland Lørdag kl. 13,45 Damer
Sweden – Skotland Lørdag kl. 16,15 Damer
Danmark - Polen Lørdag kl. 17,30 Herrer
Sweden – Østrig Lørdag kl. 18,45 Herrer
3. - 4. Søndag kl. 9,00 Herrer
1 – 2 Søndag kl. 10,15 Herrer
Sweden - Denmark Søndag Kl. 11,30 Damer

 






Cookieindstillinger