0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danish Open: Rikke Møller Pedersen skal til OL på trods af træthedsbrud

22-03-2012

Af: 21

Af Sebastian Storm.

Svoem.dk har snakket med Rikke Møller Pedersen (Frem/NTC), der havde gode nyheder at fortælle oven på tirsdagens OL-chok.

Den fynske brystsvømmer har i en periode haft tiltagende smerter mellem et skulderblad og rygsøjlen.
- ”Efter British Open blev det for meget.”

Tirsdag formiddag blev Rikke Møller Pedersen undersøgt af Team Danmarks fysioterapeut, Michael Ries, og fik stillet en ærgerlig diagnose: Et træthedsbrud i et ribben mellem det ene skulderblad og rygsøjlen. Dette bevirker, at Rikke ikke vil stille til start ved Danish Open i disse dage, hvor hun ellers skulle have gået under det opstillede formstabilitetskrav, for endeligt at kvalificere sig til OL.

Læs mere om Rikke’s skade på Fyens Stiftstidende: http://www.fyens.dk/article/2048173:Sport--OL-chok--Rikke-Moeller-skadet

Da Rikke for kun halvanden uge siden svømmede under det olympiske kvalifikationskrav i 200 bryst, har DIF ladet Dansk Svømmeunion vide, at den manglende deltagelse ved Danish Open ikke vil få betydning for Rikkes formelle udtagelse til OL. En udtagelse der for alle danske svømmere forventes at blive effektueret i slutningen af april. Således skal Rikke kun fokusere på at blive klar igen, så hun kan gøre en god figur til OL i juli/august. Rikke er naturligvis glad for denne tilbagemelding fra DIF og Dansk Svømmeunion, der gør, at hun nu kan fokusere på udelukkende at blive skaden kvit.
- ”Jeg prøver at forblive positiv, og er glad for at skaden ikke kommer til at påvirke min OL-deltagelse.”

Bryst-specialisten træner stadig, om end på et lavere niveau end normalt.
- ”Jeg må træne de ting, som ikke gør ondt. Derfor træner jeg nu kun ben.”

Svoem.dk vil følge Rikkes skadesforløb og ønsker hende god bedring.


 






Cookieindstillinger