0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stor opbakning til seminar

04-09-2010
Fremtiden for dansk vandpolo til debat

Af: 127

Hvordan kommer dansk vandpolo videre? Det og mange andre spørgsmål vil Marco Birri, vandpolo-manager i den europæiske svømmeunion, LEN, svare på, når han lørdag 18. september deltager i det stort anlagte vandpolo-seminar, som Vandpolo Sektionen holder i Antvorskovhallen i Slagelse.

Marco Birri vil give et indspark på vandpolosportens fremtid - hvor vi er nu - og hvordan vi kommer videre træningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og med struktur og organisation - så sporten kan højnes både nationalt og internationalt.

På mødet vil man også kunne høre direktøren i Dansk Ishockey, Enver Hansen, fortælle om ishockey-landsholdet succes, hvor det er lykkes landsholdet at komme fra C- til A-gruppen.
Til sammenligning med vandpolo er der ca. 4500 danske ishockeyspillere og væsentligt færre skøjtebaner end svømmehaller.

- Det bliver en dag med indlæg ´udefra´ samt en mulighed for en åben og ærlig snak om, hvor vil vi hen og hvordan kommer vi derhen, siger Søren Elmstrøm, formand for Vandpolo Sektionen. der kan melde, at der er stor tilslutning til seminaret.
 
 
Program 

  • Kl. 09.30 – 10.00       Fælles morgenmad.
  • Kl. 10.00 – 10.30       Velkomst og præsentation, introduktion til seminaret.
  • Kl. 10.30 – 12.30       Oplæg ved Enver Hansen og Marco Birri
  • Kl. 12.30 – 13.30       Frokost
  • Kl. 13.30 – 15.00       Diverse workshops (vision, målsætninger, udvikling af klubmiljøer og dansk vandpolo mv.)
  • Kl. 15.00 – 15.15       Kaffe
  • Kl. 15.15 – 16.00       Præsentation af gruppernes konklusioner i plenum - Hvordan kommer vi videre, evaluering og afslutning

 






Cookieindstillinger