Danske Årgangs Mesterskaber i svømning i Gentofte den kommende weekend
16-06-2010
Af: 21
Den kommende weekend bliver der masser af spændende årgangssvømning at følge i Gentoftes Kildeskovshallen, når Dansk Svømmeunion i samarbejde med Gentofte Svømme Klub inviterer til Danske Årgangs Mesterskaber for gruppe 1 og 2.
Gruppe 1 Mesterskaberne for gruppe 1 har deltagelse af svømmere inden for følgende aldersgrupper: Ældste gruppe: piger, årgang 96 og drenge, årgang 94. Yngste gruppe: piger, årgang 97 og drenge, årgang 95.
Mesterskaberne afholdes på langbane og udgøres af følgende fem afsnit: 1. afsnit: fredag, den 18. juni, klokken 16.30. 2. afsnit: lørdag, den 19. juni, klokken 09.30. 3. afsnit: lørdag, den 19. juni, klokken 14.30. 4. afsnit: søndag, den 20. juni, klokken 09.30. 5. afsnit: søndag, den 20. juni, klokken 14.30.
Gruppe 2 Mesterskaberne for gruppe 2 har deltagelse af svømmere inden for følgende aldersgrupper: Ældste gruppe: piger, årgang 98 og drenge, årgang 96. Yngste gruppe: piger, årgang 99 eller yngre, drenge, årgang 97 eller yngre.
Mesterskaberne afholdes på kortbane og udgøres af følgende fem afsnit: 1. afsnit: fredag, den 18. juni, klokken 17.00. 2. afsnit: lørdag, den 19. juni, klokken 10.00. 3. afsnit: lørdag, den 19. juni, tidligst klokken 15.00. 4. afsnit: søndag, den 20. juni, klokken 10.00. 5. afsnit: søndag, den 20. juni, tidligst klokken 14.30.
Kildeskovshallens adresse: Adolphsvej 25, 2820 Gentofte. Mesterskaberne for gruppe 1 afholdes på langbane i den nye hal. Mesterskaberne for gruppe 2 afholdes på kortbane i den gamle hal.