0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Mindeord - Finn B. Thomsen

18-05-2010
Dansk Svømmeunions mangeårige revisor, Finn B. Thomsen, er afgået ved døden efter kort tids sygdom. 

Af: 21

Finn Thomsen er efter kort tids sygdom afgået ved døden fredag, den 14. maj.

Med Finn B. Thomsens død, tager dansk svømning afsked med en mangeårig ildsjæl – det være sig lokalt som på landsplan.

Finn blev valgt ind i Nyborg Svømmeklubs bestyrelse først i 80’erne. I 1982 blev han næstformand i Nyborg Svømmeklub og i 1984 formand for klubben, hvilket han var indtil 1990. Samtidig var han som formand for Fyns Svømmeunion en af drivkræfterne bag organiseringen af svømningen på Fyn. 

Da Nyborg Svømmeklub i starten af 90’erne manglede en kasserer, påtog Finn sig jobbet, som han varetog i et par år. Finn har også varetaget jobbet som leder af Nyborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling, og det i en periode med mange dygtige svømmere i klubben.

Efter at være stoppet som formand i Nyborg Svømmeklub fortsatte Finn en årrække som overdommer og stævneleder ved stævner – et flot engagement, som mange nød stor glæde af.
Finn holdt meget af svømningen, selvom det var sjældent, man så ham i vandet.

I sin civile karriere har Finn arbejdet ved Nyborg Kommune, et ansættelsesforhold, der inden hans pensionering blev markeret med Dronningens Fortjenstmedalje.

I Dansk Svømmeunion har Finn gennem mange år været intern revisor. Et arbejde, der har betydet, at han hele tiden har været ajour med unionens aktiviteter og beslutninger. Revisorarbejdet håndterede Finn med stor indsigt og ansvarlighed.

I unionsarbejdet har Finn gennem alle årene været en visionær fortaler for etableringen af en enhedsorganisation. Ved fusionen af union og regioner i 2007 indtrådte Finn i arbejdet i breddesektionens  Region Syd, for således at bidrage til en god start for den nye organisation.

Vi kender Finn som en venlig og ordentlig mand, der brændte for svømningen. Finn har altid været vellidt i SvømmeDanmark, og vi er mange, der har mistet en god ven. Finn efterlader sig kone og en datter, til hvem vore tanker går. Vi er mange, der vil savne Finn.

Æret være Finn B. Thomsens minde.

Bisættelsen blev holdt ved Nyborg Kirkegårdskapel onsdag, den 19. maj. 


 






Cookieindstillinger