De bedste danske svømmere deltager ved årets første store internationale stævne, Japan Open (25m), i Tokyo
25-02-2010
Af: 21
Der er deltagelse fra 26 nationer, når startskuddet lyder til de åbne japanske mesterskaber lørdag, den 27. februar - heriblandt også de bedste danske svømmere. Stævnet afsluttes allerede igen søndag, den 28. februar.
Dansk Svømmeunions landstræner, Paulus Wildeboer, er selv på bassinkanten i Tokyo og med sig har han følgende hold:
Formålet med deltagelsen er at få international stævneerfaring og sparring for de bedste danske svømmere. De kommer dog næppe til at præstere meget hurtige tider ved Japan Open, da perioden siden januar har været brugt intensivt på hård fysisk træning både på land og i vand. Landsholdet har blandt andet været på to længerevarende træningslejre i henholdsvis Font Romeu i Frankrig og senest på Cypern. Det bliver dog alligevel spændende at se, hvordan, de bedste danske svømmere kommer til at placere sig i årets første store internationale konkurrence i Japan.
For de danske svømmere er det overordnede fokus p.t. på Danish Open (50m), der afvikles i Påsken i Esbjerg, og som samtidig fungerer som endelig EM-udtagelses stævne.
Den øvrige nationale elite deltager ved øst- og vestdanske langbane mesterskaber/Grand Prix 2 den kommende weekend i henholdsvis Ballerup (East Kilbride Badet) og Hjørring (Vandhuset/Park Vendia). Mere om disse mesterskaber på www.svoem.dk
For kontakt til de danske svømmere i Tokyo kan Dansk Svømmeunions landstræner, Paulus Wildeboer, kontaktes på mobil: 2920 6158 – vær´ opmærksom på tidsforskellen (Paulus Wildeboer er nemmest at træffe mellem klokken 13.00 og 14.00 dansk tid). Alternativt kan Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, kontaktes på mobil: 2920 6160.