VM-svømning, onsdag, finaleafsnit: Micha Østergaard sætter dansk og nordisk rekord i 200 m butterfly
29-07-2009
Af: 21
I onsdagens finaleafsnit af Verdens Mesterskaberne i svømning i Rom, var der deltagelse af en enkelt dansker. Micha Østergaard svømmede således 200 m butterfly semifinale og det i den meget flotte tid 2.07,44. Svømmeren fra West Swim Esbjerg/EliteSvøm Esbjerg, der til daglig træner på det Nationale TræningsCenter (NTC) i Farum, formåede her at forbedre sine egne danske og nordiske rekorder på denne distance med 33/100 sekunder – rekorder, som den 22-årige svømmer satte tilbage ved OL i Beijing sidste år.
Den nye rekordtid rakte dog ikke til en plads i morgenens finale men resulterede derimod i en samlet placering som nummer 11.
Om aftenens præstation udtalte Micha Østergaard selv efterfølgende, at hun var godt tilfreds med løbet, men at hun havde håbet på, at det i denne sæson skulle blive til en tid nede omkring 2.06 – 2.07 på denne distance.
Hør Michas egne kommentarer Se og hør Michas egne kommentarer på Dansk Svømmeunions hjemmeside, hvor der netop er uploadet endnu et videoklip fra VM-lejren. Gå direkte til sitet her: t2w_1435.asp