Danske Åbne Masters på langbane med fokus på rekordjagt
15-05-2009
Af: 21
På søndag, den 17. maj, samles de fleste af landets stærke masterssvømmere (svømmere, som er fyldt 25 år) til Danske Åbne Masters på langbane i Ishøj Svømmehal.
Der svømmes typisk særdeles stærkt ved disse langbanestævner, hvor kampen om placeringer og nye rekordtider er i svømmernes fokus.
Ved stævnet vil der være cirka 365 individuelle starter samt 28 holdkap-starter, så der bliver run på i bassinet. 25 svømmeklubber vil være repræsenteret inklusive klubber fra Sverige og Norge.
Blandt svømmerne er eksempelvis Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg, som uden tvivl drømmer om at sætte en verdensrekord indenfor sin aldersgruppe. Ligeledes skal det blive spændende at følge svenskeren Susanne Rosén fra Ystad, der p.t. lægger navn til flere Europarekorder.
Danske Åbne Masters på langbane finder sted i Ishøj Svømmehal, Ishøj Bycenter, Ishøj Store Torv 14, 2635 Ishøj.