DM-Hold søndag formiddag: Ialt 13 rekorder sat søndag formiddag i forbindelse med DM for Hold 2009
19-04-2009
Af: 21
Ved DM for Hold 2009 fortsætter svømmerne med at sætte rekorder i Kastrup Svømmehal i dag søndag. Således er det i formiddagens afsnit blevet til ikke mindre end ni danske rekorder, to nordiske rekorder og to danske juniorrekorder.
Pernille Larsen, AGF, forbedrer sin egen danske og nordiske rekord på 200 m ryg i tiden 2.05,61. Pernille forbedrer her rekorderne med 66/100 sekunder.
I herrernes tilsvarende 200 m ryg blev der også sat flere rekorder i dag – faktisk blev det til hele fire rekorder. Først formåede Marcus Bak, Sigma NS, i den flotte tid 1.55,80, at slette Jakob Andersens danske rekord fra 2000 og forbedre rekordtiden med 59/100 sekunder. Samtidig forbedrer Marcus sin danske juniorrekord på distancen med 2,12 sekunder. I heatet derefter sætter svømmeren Anders Jensen, VAT, turbo på i kortbanebassinet og sletter således Marcus Baks blot få minutter gamle danske rekord i den stærke tid 1.52,51. En flot præstation af Anders, som her også sætter nordisk rekord og således sletter den islandske svømmer, Örn Arnarsons, rekord på distancen sat tilbage i 2000 og forbedrer tiden med 39/100 sekunder.
I damernes 200 m brystsvømning blev det også til to danske rekorder i dag. Først er det Sigma-Allerød svømmeren Louise Jansen, som præsterer en flot dansk rekord i tiden 2.23,10, hvorved hun sletter Rikke Møller Pedersens rekord med 45/100 sekunder. I heatet derefter er svømmeren Julie Hjorth-Hansen, Sigma-Birkerød, slet ikke til at styre, således forbedrer hun den danske rekord med yderligere 1,33 sekunder i tiden 2.21,77.
Lotte Friis, Sigma-Allerød, præsterede på denne forårssøndag at slette Mette Jacobsens 19 år gamle danske rekord på 200 m fri i tiden 1.55,64. Lotte forbedrer den tidligere rekord på distancen med 1,44 sekunder.
Også Sigma-Allerøds Mads Glæsner var i topform søndag formiddag. Mads sætter dansk rekord på distancen 200 m fri i tiden 1.44,91 og forbedrer derved sin egen danske rekord med 62/100 sekunder.
I samme løb blev det også til en dansk juniorrekord til Farum-svømmeren Frederik Siem Pedersen i tiden 1.47,23. Frederik forbedrer her sin egen danske juniorrekord med 1,37 sekunder.
I 4 x 100 m holdmedley lykkedes det for holdet fra Sigma NS at sætte dansk rekord i tiden 4.03,56. Dermed slettes den tidligere danske rekord, som West Swim Esbjerg var indehaver af og samtidig forbedres rekordtiden med fem sekunder.
Holdet fra Sigma NS: Michelle B. Strandskov: 1.04,37. Louise Jansen: 1.06,12. Julie Hjorth-Hansen: 58,11. Josephine Emilie Thomsen: 54,96.
Endelig blev det også til en dansk rekord til svømmeren Anders Jensen, VAT, på førsteskiftet i herrernes 4 x 100 m holdmedley i tiden 52,08.
I kampen om hold-mesterskabet 2009 er pointstillingen efter søndagens formiddagsafsnit som følger: