0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

To sølvmedaljer til Jeanette Ottesen fredag

12-12-2008
Når nu man er i gang, kan man jo lige så godt prøve at snuppe to medaljer i samme afsnit - det var i hvert fald hvad svømmeren Jeanette Ottesen præsterede fredag aften ved EKM.

Af: 21

Og så skal det nu da heller ikke lyde mere overlegent end som så. Men fantastisk flot var det dog, at svømmeren Jeanette Ottesen, som aldrig før har vundet en medalje ved et EKM, i aften skulle slippe afsted med at vinde ikke blot én sølvmedalje men derimod hele to skinnende sølvmedaljer.

Men sådan kan man jo også gøre det!

Den første sølvmedalje var i hus, da KVIK Kastrup svømmeren havde tilbagelagt distancen i 100 m fri finalen. Her blev det til en forrygende nordisk og dansk rekord til Jeanette i tiden 52,08.
Jeanette forbedrer her sin egen danske rekord med 41/100 sekunder. Samtidig sletter hun svenske Therese Alshammars nordiske rekord fra 2000 og forbedrer rekordtiden med 9/100 sekunder.
En forrygende præstation af Jeanette.


Jeanette fremviser aftenens første sølvmedalje. Her sammen
med de to hollandske svømmere, Marleen Veldhuis og Ranomi
Kromowidjojo, som vandt henholdsvis guld og bronze.

Dernæst lykkes det så også for den danske svømmer at kvalificere sig til finalen i 50 m butterfly og dér, i finalen, at slutte som næsthurtigste svømmer i tiden 25,54.
Og så kunne Jeanette atter indtage medaljeskamlen i Kroatien og modtage blomster samt endnu en funklende sølvmedalje.


For anden gang fredag aften kan Jeanette fremvise en flot
sølvmedalje - her i 50 m butterfly, hvor hun står sammen
med hollandske Hinkelien Schreuder og franske Diane Bui
Duyet, som vandt henholdsvis guld og bronze.
 
Stort tillykke til Jeanette Ottesen.

Dansk Svømmeunion 


 






Cookieindstillinger