I lighed med tidligere år, så nærmer tiden sig for ansøgning om et forlænget ungdomsuddannelsesforløb. Det som de fleste kender som ”Team Danmark gymnasium”, men som reelt set er rigtig mange andre ting. Du kan f.eks. forlænge en læreplads eller forlænge HTX forløb. Du kan læse meget mere i Team Danmarks informationsfolder her.
Informationsmøder
Der afholdes to informationsmøder om de forlængede ungdoms- og erhvervsuddannelser.
Århus
NRGI Arena, den 26. november kl. 19.00
Brøndby
Idrættens Hus, den 3. december kl. 19.00
Ansøgningsfristen for svømmerne er 30. januar 2009. Seneste den 10. februar 2009 modtager Dansk Svømmeunion ansøgningerne fra Team Danmark med henblik på vurdering og godkendelse. Dansk Svømmeunion returnerer vurderinger og godkendelser til Team Danmark seneste den 24. februar.
For at leve op til det sportslige niveau, så skal en svømmer som udgangspunkt være blandt de 10 bedste i landet i sin årgang i mere end en disciplin. Det understreges, at kravet anvendes som en vejledende rettesnor.
Ansøgningsskema kan downloades her.
Der kan læses mere om mulighederne for at kombinere elitesvømning med job og uddannelse på www.teamdanmark.dk under elitesportsfolk.