Eliteafdelingen vil gøre opmærksom på, at som annonceret i Dansk Svømmeunions nyhedsbrev, Update, og på hjemmesiden, så bliver World Cup holdet kun udtaget blandt de svømmere, hvis trænere eller anden klubrepræsentant har afgivet tilsagn om deltagelse. Det vil sige intet forhåndstilsagn, ingen World Cup udtagelse.
Basis for udregning af FINA point til World Cup vil være den nye tabel, og derfor vil den nye FINA point grænse blive rykket til vejledende 810.
N.B. – hensigt om deltagelse Da perioden fra DMK til World Cup er kort, vil udtagelse af svømmere kun finde sted, hvis en træner eller repræsentant fra klubben udtrykkeligt via mail til Tina Sørensen (ts@svoem.dk) senest mandag den 27. oktober kl. 09.00 har afgivet besked om en hensigt om deltagelse. Hensigten om deltagelsen kan allerede nu afgives, også selvom svømmeren er usikker på om endelig udtagelse vil finde sted.