0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Skumsprøjt i Vejle Fjord på søndag når eventen Vejle Fjordsvøm afholdes for fjerde gang

14-08-2008

Af: 21

På søndag, den 17. august, afholder Dansk Svømmeunion i samarbejde med Vejle Svømmeklub Triton for fjerde gang åbent vand-begivenheden Vejle Fjordsvøm.

Indtil videre er i alt 158 konkurrence- og motionssvømmere tilmeldt dette års udgave af Vejle Fjordsvøm. Igen i år vil der være mulighed for at tilmelde sig arrangementet på selve dagen, og tidligere års erfaringer giver grund til at tro, at yderligere 40 - 50 deltagere vil møde op. Således forventes mange flere seje fjord-svømmere at være parate, når det først går løs.
 
Der er officiel åbning af Vejle Fjordsvøm ved badestranden Albuen klokken 13.00, forestået af formand for VEJLE kommunes kultur og fritidsudvalg Dan Skjerning.

Albuen udgør mål-området for Vejle Fjordsvøm, hvorfor deltagerne, efter officiel åbning, køres i busser til sydsiden af fjorden. Her går starten klokken cirka 13.45.
Svømmerne sendes ud på den friske 1,3 kilometer lange strækning over Vejle Fjord i grupper af cirka 50 deltagere.
 
Tilmelding på selve dagen vil være muligt i stævnesekretariatet i målområdet ved badestranden Albuen søndag i tidsrummet 12.00 – 13.00. De ledige pladser tildeles efter ”først til mølle” princippet.
 
Vejle Fjordsvøm udgør ét af i alt seks åbent vand-begivenheder, som Dansk Svømmeunion er involveret i hen over sommeren 2008.
 
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions klubchef, Morten Kjær, kontaktes på mobil: 2170 4405.
Lokal kontaktperson, Ulla Pontoppidan, forretningsfører i Vejle Svømmeklub Triton, kan kontaktes på mobil: 4222 7538.
 
Læs mere på www.openwater.dk og på www.fjordsvom.dk
 
_____________________________________________________ 
Kommende åbent vand arrangementer i regi af Dansk Svømmeunion
Fjordsvøm, Vejle: 17. august
Amager Open Water: 21. august
Limfjordskrydseren: 23. august
Christiansborg Rundt: 30. august
Helsingør-Helsingborg: 6. september
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger