10-07-2008 Efter en lang og meget spændende proces har Køge Svømmeklub skrevet kontrakt med en ny Elitetræner.
Af: 21
Vi har været positivt overraskede over den store ansøgerskare. Der er indkommet over 25 ansøgere fra så fjerne egne som Filippinerne, Australien, New Zealand, USA, Canada, Ukraine, Rusland, Tyskland, Irland, England, Holland, Polen, Finland, Sverige og selvfølgelig Danmark. Ansøgerne har været meget kvalificerede og udvælgelsesprocessen har været både spændende og lærerig.
Køge Svømmeklub har blandt de mange ansøgere valgt hollænderen Jarbas in Den Bosch til ny Elitetræner. Jarbas er uddannet i idræt med elitesvømning som speciale fra Universitet Sittard i Holland.
Jarbas in Den Bosch har det sidste år været assistenttræner på Det Nationale Træningscenter i Eindhoven under Jacco Verhaeren og Marcel Wouda, som begge for tiden hører til blandt de hotteste og mest spændende trænernavne i verden.
Til dagligt har Jarbas været tilknyttet gruppen under Marcel Wouda og blandt de svømmerne, som Jarbas har trænet 9 gange om ugen, er der kendte navne som Hinkelien Schreuder, som ved EM 2008 vandt sølv i 50 fri og bronze i 4x100 holdmedley, samt Maarten van der Weijden som er verdensmester på 25 km. Begge er kvalificerede til OL i Kina. Af andre spændene navne fra Det Nationale Træningscenter i Eindhoven, kan også nævnes Inge Dekker, Marleen Veldhuis og Pieter v/d Hoogenband som både ved OL 2000 og 2004 vandt guld i 100 fri og i år går efter at blive den første nogensinde, som vinder guld i samme disciplin ved tre OL i træk. Før Jarbas tiltrådte i Eindhoven trænede Jarbas klubben Hellas-Glana Sittard, hvor han havde en pige med til Europæiske Juniormesterskaber 2007 i 400 medley.
Jarbas in Den Bosch, tiltræder d. 1. august som Elitetræner i Køge Svømmeklub på en treårig kontrakt.
I umiddelbar forlængelse af at Jarbas tiltræder d. 1. august indkaldes der til præsentation og pressekonference i Køge Svømmeklub.
For yderlige spørgsmål kan Sportschef Jan Hansen kontaktes på tlf. 22 10 29 56