0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

DM i svømning: Spænding til det sidste om det danske OL-hold i svømning

30-06-2008

Af: 21

Når Danmarks Mesterskaberne på langbane/Danish Open/Danske Junior Mesterskaber begynder i morgen, tirsdag, den 1. juli i Gladsaxe, bliver det sidste chance for at opleve de danske OL-svømmere på dansk grund inden de den 24. juli rejser til Singapore på den afsluttende OL-træningslejr. DM er også den sidste konkurrence som OL-svømmerne deltager i før det går løs med svømningen til OL i Beijing den 9. august.  OL-svømmerne returnerede til Danmark søndag, den 29. juni, oven på en tre uger lang konkurrence- og træningstur i det sydeuropæiske. OL-svømmerne vil til DM derfor ikke være formtoppede, da de i de seneste tre uger har trænet og konkurreret hårdt. 
Spændingen omkring størrelsen på det danske OL-hold i svømning udløses også under DM. Inden mesterskaberne begynder i morgen, tirsdag, består holdet af syv svømmere. Det kan imidlertid nå op på i alt 11 svømmere. Fristen for at svømme tider hjem, der kan kvalificere holdkapper til OL udløber i dag, mandag, den 30. juni. FINA offentliggør den 1. eller 2. juli hvilke hold, der modtager de eftertragtede pladser. To danske holdkapper er i spil her. Damerne er rimeligt sikre på at opnå en plads i 4 x 200 m fri. De ligger nummer 15 på den specielle OL-rangliste. Herrerne derimod ligger på en 17. plads i 4 x 200 m fri. Der udtages kun 16 hold.

Præsentation af det samlede danske OL-hold under DM
Det samlede danske OL-hold inklusive trænere præsenteres for svømmehallens publikum søndag, den 6. juli cirka klokken 16.45.

Meget på spil for svømmerne under DM
Men DM i svømning 2008 er meget mere og andet end fokus på OL-svømmere.
Til DM vil også være holdet af svømmere, som i slutningen af juli skal deltage ved EM for juniorer i Beograd - et hold, der består af 12 svømmere. Ydermere – og ikke mindst – vil der til DM være benhård kamp om de mange eftertragtede danske junior- og seniormesterskaber. Endelig skal også nævnes, at DM udgør arenaen for svømmernes kamp om udtagelse til et af Dansk Svømmeunions tre landsholdsgrupper. Denne udtagelse finder sted når sæsonen begynder igen i august.
   
Knap 500 svømmere fra 77 klubber tilmeldt
Der er tilmeldt knap 500 svømmere til dette års udgave af DM på langbane. Svømmerne fordeler sig på i alt 77 klubber.  
 
DM kombinerer både Danske Junior Mesterskaber (DJM) og Danske Senior Mesterskaber (DM). Juniormesterskaberne afgøres i direkte finaler om formiddagen og seniormesterskaberne i finaler om eftermiddagen.
DM er samtidig et åbent stævne (Danish Open), således at internationale svømmere også kan deltage. Deltagere fra Island, Færøerne, Schweiz og Uruguay har således meldt deres ankomst til stævnet.
  
Program for DM/DJM/Danish Open 2008
DM/DJM/Danish Open 2008 afholdes i Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg, i perioden tirsdag, den 1. juli – søndag, den 6. juli.
Hver dag begynder indledende afsnit klokken 9.30 og finaleafsnittet klokken 17.00.
Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og benytte lejligheden til at opleve masser af spændende svømning.

Kontaktpersoner under DM
Spørgsmål vedrørende landsholdssvømmerne kan rettes til elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160.
Øvrige spørgsmål til mesterskaberne kan rettes til Lise Møller, leder af svømmesektionen, som kan kontaktes på mobil: 2013 7160.
  
Live resultatformidling
Resultaterne kan følges live på: www.livetiming.dk
  
Mesterskaberne afholdes i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og Gladsaxe Idræts Forening, Svømmeafdelingen.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger