Svømmesektionen indbyder hermed til det første ”speakertræf”. Det er et nyt tiltag, der i al sin enkelhed går ud på både at forbedre forholdene for speakerne samt ensarte og udvikle speakerpræstationerne til nationale og regionale mesterskaber.
Speakertræf afholdes torsdag, den 29. maj i Svømmeklubben KVIK Kastrups klublokaler, Røllikevej 4, 2770 Kastrup.
Vi starter kl. 19.30 og påregner, at det hele vil tage omkring to timer.
Der vil blive serveret aftensmad i forbindelse med arrangementet.
Lad det være sagt med det samme - INGEN forpligter sig til noget ved at møde op til speakertræf. Man får ikke automatisk en tjans til at speake ved 293867 weekendstævner, fordi man dukker op denne dag.
Speakertræf er for alle med interesse i svømning, der mener, at de måske vil være interesseret i at speake svømmestævner. Det værende både nationale, regionale, lokale samt klub stævner.
Formålet med det første speakertræf er at få fastlagt en strategi for udviklingen af speakerfunktionen. Vi skal derefter drøfte, hvad, der forventes af speakeren til stævner, hvad forberedelsen til stævner indebærer, hvad, der foregår under stævnet og i det hele taget hvilke ting der – ud fra strategien – er vigtige at få forbedret i forhold til nu.
Programmet for aftenen vil være:
- Præsentation af svømmesektionens strategioplæg for udvikling
af speakerfunktionen til mesterskaberne og diskussion af denne.
- ”Hvad er vigtigt, når man er speaker” – en halv times oplæg af
Michael Stærke, mangeårig speaker til svømmestævner og nu
fastansat som vært og kommentator på TV2 Sporten.
- Diskussion og udarbejdelse af overordnede retningslinier
for speakerfunktionen ud fra svømmesektionens strategi og
deltagernes præferencer.
Mødeleder under aftenens træf er Ricki Clausen, Mesterskabsudvalget/Svømmesektionen.
Det er svømmesektionens store håb, at rigtig mange vil bakke op om dette nye tiltag, som gerne skulle blive det første i en lang række af ”speakertræfs”, der kan udvikle speakerne i Danmark.
Vel mødt den 29. maj. Vi glæder os til at se dig.
Tilmelding nødvendig
Af hensyn til bestilling af mad bedes man tilmelde sig hos Ricki Clausen pr. e-mail: rc@kvikkastrup.net senest torsdag, den 21. maj.
På vegne af mesterskabsudvalget og svømmesektionen
Ricki Clausen