EKM - indledende, lørdag: Finale- og semifinale-pladser til danske svømmere i lørdagens indledende afsnit af EM på kortbane
15-12-2007
Af: 21
I lørdagens indledende afsnit af EM på kortbane i Ungarn var Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, med i indledende 100 m butterfly. Jeanette svømmer et flot løb i tiden 58,71 og er dermed videre til eftermiddagens semifinale på distancen med fjerdehurtigste tid. I damernes indledende 4 x 50 m holdmedley præsterede det danske hold, noget overraskende, at kvalificere sig til aftenens finale i tiden 1.51,78, som resulterede i en samlet femteplads til Danmark. Samtlige fire svømmere stod distancen med gode resultater.
Det danske hold bestod af følgende svømmere: Pernille Larsen, AGF: 29,43 Rikke Møller Pedersen, STO95/Frem: 31,35 Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup: 26,14 Line Præst Lauridsen, West Swim Esbjerg: 24,86
Foruden ovenstående kan vi lørdag eftermiddag også glæde os til at følge Mads Glæsner i den direkte finale i 1500 m fri. Den 19-årige svømmer fra Allerød/Sigma/Elitecenter, er her klar til maratondistancen med femtehurtigste tid.
Endelig skal vi også opleve Jakob Andkjær, VI39/VAT, der i går kvalificerede sig til lørdagens finale i 100 m fri med en samlet fjerdeplads.
Således flere spændende løb på programmet lørdag eftermiddag, når finaleafsnittet sættes i gang klokken 16.15.
Følg konkurrencerne live på Eurosport og se alle resultater på www.omegatiming.com
Kontakt til EKM-truppen under mesterskaberne Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kan kontaktes på mobil: 2920 6160. Alt henvendelse til svømmerne bedes gå via Lars Sørensen. Således henstiller vi til, at pressen undlader at kontakte svømmerne direkte under mesterskaberne, men derimod retter henvendelse til Lars Sørensen for nærmere aftaler.