0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

DML / Danish Open - tirsdag: Kathrine Jørgensen klarer EM-krav i flot personlig rekordtid

10-07-2007

Af: 21

Det lykkedes i dag for Kathrine Jørgensen at kvalificere sig til EM 2008 i disciplinen 50 m rygsvømning i den flotte personlige rekordtid 29,49. Kathrines tid er ikke mindre end 71/100 sekunder under EM-kravtiden på distancen. En super præstation af svømmeren fra West Swim Esbjerg/Elitecentret.  Med Kathrines resultat i dag, udgøres EM-holdet nu af ikke færre end 13 svømmere. Et flot stort hold, som stadig kan udvides, idet kvalifikationsperioden først udløber den 9. december.
 
I eftermiddagens 100 m rygsvømning semifinale for herrer var også Mathias Gydesen opsat på at præstere nye personlige rekordtider, hvilket lykkedes svømmeren fra Allerød/Sigma i den stærke tid 56,54.
Mathias er nu blot 1/10 sekunder fra Jakob Andersens danske rekord på distancen, som har været gældende i mere end tre år.
 
Endelig skal både Jakob Andkjær, VAT/VI39, og Lotte Friis, Allerød/Sigma/Elitecentret, fremhæves i denne tirsdags-pressemeddelelse fra DM i Århus.
 
Begge svømmere formår nemlig også i dag at hente solide resultater hjem, som ligger under OL-kravtiderne – præstationer, som vidner om disse svømmeres niveau.
 
Lotte Friis svømmer således 400 m fri finale i tiden 4.11,06 (blot 6/100 sekunder fra hendes egen danske rekord på distancen), mens Jakob Andkjær, i sin 100 m fri finale, noteres for tiden 49,10 (blot 4/100 sekunder fra hans egen danske rekord på distancen).
 
Med disse præstationer udviser både Lotte Friis og Jakob Andkjær stærk stabilitet i deres svømning og understreger klart deres OL-kandidatur.
 
Se alle tirsdagens resultater på: http://85.112.164.61:8080/webgrodan/index.jsp?MENU_TYPE=4
 
Spørgsmål vedrørende landsholdssvømmerne og OL-kvalifikationer kan rettes til elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160.
Øvrige spørgsmål til mesterskaberne kan rettes til Lise Møller, leder af svømmesektionen, som kan kontaktes på mobil: 2013 7160.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger