iTUP-årgangsholdet svømmer rigtig stærkt ved Titze Cup i Berlin i weekenden. I løbet af lørdagen har yderligere to svømmere svømmet sig under de nationale kravtider til ungdoms-OL i Serbien.
Det drejer sig om Frederik Siem Pedersen fra Farum Svømmeklub i 200 m fri. Han svømmede i tiden 1.57.83. Rigtig stærk tid som lover godt for sommerens ungdoms-OL.
Den anden svømmer var Anja Olsen fra AGF. Hun svømmede under kravtiden i 50 m fri. Anja tilbagelagde de 50 m i tiden 0.27.71. Også en flot tid langt under kravtiden.