Eliteafdelingen i Dansk Svømmeunion ønsker at invitere eliteklubberne og andre interessenter til dialog med hensyn til at skabe et bredt fundament for etablering af et nyt samarbejde for elitesatsningen i perioden 2008 – 2012. Et samarbejde der skal etableres mellem eliteafdelingen, Dansk Svømmeunion, Team Danmark, eliteklubberne og svømmerne. Alle interessenter vil i procesplanen blive hørt, og dermed have mulighed for at søge indflydelse.
Målet med processen er at få forankret en ny satsning hos de primære interessenter i eliteafdelingen. En satsning der skal være optimalt støttet af Team Danmark, Dansk Svømmeunion og de danske eliteklubber. Ligeledes er det et krav at satsningen har højt internationalt niveau, og dermed at den i høj grad findes støtteværdig hos Team Danmark også.
I forhold til at træffe de endelige beslutninger omkring den fremtidige elitesatsning er det vigtigt at understrege, at den endelige kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger ligger hos eliteafdelingens styregruppe.
Indhold, tema, form med mere |
Involvering af hvem (interessent) |
Tidsplan, 2007 |
Årligt dialogmøde med tema omkring den fremtidige elitesatsning. Form skal være proces, hvor der evt. gives et kortere oplæg til inspiration for dagen. Ekstern proceskonsulent leder mødet. |
Eliteklubber i svømmedanmark repræsenterede af cheftræner, formand og eliteansvarlig politiker |
ultimo april / efter generalforsamling |
Dialogmøde med de aktive i seniorbruttogruppen. |
Aktive (seniorer) |
medio maj (bruttogruppesamling?) / september samling |
Temamøde om elitesatsning 2008 - 2012 hvor styregruppen med baggrund i de afholdte møder og egne holdninger og vurderinger udstikker en retning for LS / eliteafdeling i det afsluttende og beskrivende arbejde. |
Styregruppe, suppleret af MR med henblik på international bench marking |
ultimo maj / evt. september |
Oplæg og endelig plan klar til Team Danmarks Sportsteam og Dansk Svømmeunions bestyrelse. |
Eliteafdelingens medarbejdere |
december 2007 |
Spørgsmål til proces og indhold bedes rettet til elitechef Lars Sørensen på mail: ls@svoem.dk eller på telefon 44 39 44 55.