Hillerød Svømmeklub har gennem de sidste par måneder været på udkik efter en erstatning for førsteholdstræneren, som stoppede 1. december 2006. Da der ikke var nogen henvendelser til jobbet henvendte Hillerød Svømmeklub sig til sin nabo og samarbejdspartner SIGMA NS.
- SIGMA NS er glade for at kunne hjælpe Hillerød Svømmeklub i denne pressede situation, udtaler Jes Gydesen medlem af SIGMA NS styregruppe. – Vi ved hvor svært det er at tiltrække kompetente trænere til klubberne midt i sæsonen. SIGMA NS har et stort netværk af trænere og vi fandt en løsning, hvor SIGMA NS udlejer SIGMA trænerne Jesper Starcke og Magnus Andersen til at træne Hillerød Svømmeklubs førstehold i resten af sæsonen. Jesper Starcke er en af Danmarks bedste årgangstrænere og kan derfor helt sikkert tilføre Hillerød Svømmeklubs svømmere en masse erfaring og viden.
SIGMA NS og Hillerød Svømmeklub har gennem de sidste år haft begyndende samarbejde og dialog, og klubberne har i dag bl.a. fællestræninger i både Allerød/Birkerød samt i Hillerøds
- Selvom at der er forskel på niveauet mellem konkurrence svømmerne i Hillerød Svømmeklub og i SIGMA NS, vil vores bedste svømmere på førsteholdet i Hillerød Svømmeklub kunne lære en masse af SIGMA trænerne. - Svømmerne kan jo godt se at de svømmer stærkt i SIGMA NS og trænersamarbejdet kan være med til at bringe Hillerød Svømmeklubs svømmere, men også den øvrige trænerstab for konkurrenceafdelingen, til et højere niveau, udtaler Ulrik Johannessen fra Hillerød Svømmeklubs bestyrelse.
Hillerød Svømmeklub fortsætter søgen efter en førsteholdstræner til næste sæson, som starter 1. august 2007.
SIGMA NS Styregruppe
v/Jes Gydesen
Hillerød Svømmeklub bestyrelse
v/Ulrik Johannessen