Sidste chance for kvalifikation til VM i Australien ved to store stævner den kommende weekend
25-01-2007
Af: 21
Den kommende weekend bliver der svømmet rigtig stærkt ved stævner i henholdsvis Esbjerg og Ballerup, når de danske svømmere har absolut sidste chance for kvalifikation til Verdens Mesterskaberne i svømning, som finder sted i Australien senere på foråret.
Scenen bliver sat ved to regionale langbane mesterskaber i henholdsvis Esbjergs Svømmestadion Danmark (Gl. Vardevej 60, 6700 Esbjerg) og Ballerups East Kilbride Bad (Ballerup Idrætsvej 32, 2750 Ballerup). Begge stævner udgør en integreret del af en større Grand Prix serie med gode pengepræmier til svømmerne. Vigtigst af alt for senioreliten vil dog være kampen om de eftertragtede billetter til VM i Australien. Et VM der afholdes fra den 25. marts til den 1. april i Melbourne.
Nogle svømmere har allerede klaret det individuelle krav, og kan, såfremt der vises formstabilitet ved weekendens stævne, forvente en endelig udtagelse til VM på mandag, den 29. januar af landstræner Mark Regan.
Følgende svømmere har allerede svømmet under den individuelle kravtid til VM Louise Ørnstedt, Frem/STO95 50 og 100 m rygcrawl Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma 200 og 400 m medley Lotte Friis, Allerød/Sigma 800 m fri Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/Elitecenter 50 og 100 m butterfly Micha Østergaard, West Swim Esbjerg 50 m butterfly Jakob Andkjær, VI39/VAT 50 m butterfly
Tre svømmere meget tæt på VM-kravtid Især tre af profilerne fra junior EM sidste sommer er meget tætte på at klare det individuelle VM krav. Det drejer sig om Chris Christensen (West Swim Esbjerg), Mads Glæsner (Allerød/Sigma/Elitecenter) og Mathias Gydesen (Allerød/Sigma). Alle er de inden for få hundrededele af et sekund fra kravtiden. Det bliver således meget spændende at følge de tre unge og talentfulde herresvømmere i weekenden.
Spændende kamp om holdkap-pladserne Udover de individuelle kvalifikationer skal også ”holdkap kabalerne” gå op. Dermed menes, hvorvidt et hold bestående af fire svømmere kan klare VM-kravtiden, samt hvilke fire svømmere, der i givet fald bliver de hurtigste og dermed modtagere af en VM-udtagelse. Fokus er især rettet mod tre holdkapper: herrernes 4 x 200 m fri, damernes 4 x 200 m fri og damernes 4 x 100 m medley. Der er flere bejlere end der er pladser, så der bliver kamp til stregen.
For kontakt under stævnerne og til svømmerne kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160. Endvidere er der i øst en lokal-kontaktperson under stævnet: Niels Christensen, mobil: 4042 1239.
Program De regionale langbane mesterskaber/G.P.2 vest 1. afsnit: fredag, den 26. januar klokken 17.00. 2. afsnit: lørdag, den 27. januar klokken 9.30. 3. afsnit: lørdag, den 27. januar klokken 16.00. 4. afsnit: søndag, den 28. januar klokken 9.30. 5. afsnit: søndag, den 28. januar klokken 16.00.
De regionale langbane mesterskaber/G.P.2 øst 1. afsnit: fredag, den 26. januar klokken 17.00. 2. afsnit: lørdag, den 27. januar klokken 9.30. 3. afsnit: lørdag, den 27. januar klokken 17.00. 4. afsnit: søndag, den 28. januar klokken 9.30. 5. afsnit: søndag, den 28. januar klokken 16.00.
Følg resultaterne løbende via live timing på www.simgrodan.dk/live Husk at vælge stævnet i feltet ”Choose competition”.