0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM kvalifikation og dansk rekord

16-12-2006

Af: 35

Ved et langbane stævne på Svømmestadion Danmark i Esbjerg lykkedes det fredag svømmeren Micha Østergaard fra West Swim Esbjerg at klare kravtiden og dermed kvalificere sig til VM i Melbourne i Australien i marts 2007. Micha klarede kravtiden på 50 m butterfly i tiden 0.27.41. En tid der er 5/100 af et sekund hurtigere end kravtiden til VM. Dermed er Micha Østergaard den sjette danske svømmer der individuelt svømmer under kravtiden til VM i Australien.
 
Lørdag svømmede Mads Glæsner, Sigma/Allerød/elitecentret, 1500 m fri ved et svensk grand prix stævne i Malmø. Mads satte ny dansk rekord i tiden 15.27.68. Dermed forbedrede han sig egen danske rekord betydeligt med ca. 14 sekunder, og var kun sølle 23/100 af et sekund fra at kvalificere sig til VM. Specielt ærgerligt eftersom optakten til Mads løb blev noget kaotisk og hektisk, da de svenske arrangører i sidste øjeblik, og uden at informere Mads og hans træner, aflyste det forudgående heat i 1500 m fri.
 
Ved samme stævne i Malmø lykkedes det også Michelle B. Strandskov, Sigma/Birkerød/Elitecentret, at kvalificere sig sikkert til de Europæiske Junior Mesterskaber på 200 m butterfly. Michelle svømmede de 200 m i tiden 2.20.13, hvilket udover at være ca. 1 sekund under kravtiden også er en flot ny personlig rekordtid.
 
En del andre danske landsholdssvømmere var i aktion under stævnet i Malmø, deres resultater kan ses via følgende link: http://www.malmo-kappsim.m.se/tavlingar/gp2006/respass1.htm

 






Cookieindstillinger