0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM - dag 5, indledende: Dansk rekord til Jakob Andkjær fredag formiddag og tre danske svømmere videre til semifinaler

04-08-2006

Af: 21

Fredag formiddag lykkedes det så for fjerde gang ved dette EM for Jakob Andkjær, VAT/VI39, at sætte dansk rekord - denne gang i 100 m butterfly, hvor Jakob forbedrer sin egen rekord med 16/100 sekunder i den forrygende tid 53,85.
Jakob slutter som nummer 16 og er dermed videre til semifinalen på distancen, som finder sted i fredagens finaleafsnit.
 
I indledende 50 m rygsvømning svømmede Louise Ørnstedt sig sikkert videre til eftermiddagens semifinale i tiden 29,41 – en tid, som resulterede i en samlet syvendeplads til svømmeren fra Frem/STO95.  
 
Med i samme løb var også Kathrine Jørgensen fra West Swim Esbjerg. Kathrine slutter her som nummer 14 i den personlige rekordtid 29,64 og er dermed ligeledes videre til semifinalen fredag eftermiddag.
 
Foruden ovenstående resultater har fem danske svømmere været i konkurrence i sekundære løb, hvor Danmark således ikke kan forvente topplaceringer.
 
I indledende 50 m rygsvømning slutter Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95, som nummer 36 i tiden 31,47.

I indledende 200 m fri svømning for damer var fire danske svømmere i vandet. Her lykkedes det for Charlotte Johannsen, AGF, at svømme sin bedste tid for sæsonen i 2.04,31. Charlotte slutter som nummer 32.
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, tilbagelægger de 200 m fri i tiden 2.03,82 og slutter som nummer 28.
Allerød/Sigmas Lotte Friis noteres for tiden 2.05,38, hvilket resulterer i en samlet 37. plads til den 18-årige svømmer.
Og endelig blev det til en samlet 43. plads til Allerød/Sigmas Louise Jansen i tiden 2.08,44.
 
Se alle resultater på www.omegatiming.com
 
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
I fredagens finaleafsnit, som begynder klokken 17.00, kan vi således opsamlende glæde os til at skulle følge tre danske svømmere i konkurrence:
Jakob Andkjær (VAT/VI39) i 100 m butterfly semifinale.
Louise Ørnstedt (Frem/STO95) og Kathrine Jørgensen (West Swim Esbjerg) i 50 m rygsvømning semifinale.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

 






Cookieindstillinger