VM-svømning: Nedtælling til VM i svømning i Montreal
22-07-2005
Af: 21
Søndag, den 24. juli, begynder Verdens Mesterskaberne i svømning i Montreal, Canada. Den danske trup, inklusive otte svømmere, landede i VM-byen for et par dage siden og er ved godt mod. Nu venter svømmerne bare på at få lov til at komme i gang.
I søndagens indledende afsnit er Danmark repræsenteret i seks af afsnittets i alt otte discipliner.
100 m butterfly, damer: Jeanette Ottesen, Lyngby/Elitecentret Annette Hansen, Allerød/Sigma
400 m crawl, herrer: Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg
200 m individuel medley, damer: Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma Louise Jansen, Allerød/Sigma/Elitecentret
50 m butterfly, herrer: Jakob Andkjær, VAT89/VI39/Elitecentret
400 m crawl, damer: Lotte Friis, Allerød/Sigma
4 x 100 m crawl holdkap, damer: Holdet kan endnu ikke offentliggøres.
VM forløber fra og med søndag, den 24. juli til og med søndag, den 31. juli. Hver dag begynder indledende afsnit klokken 9.30 (15.30 dansk tid). Finaleafsnittet begynder alle dage klokken 18.00 (00.00 dansk tid).
På Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.dk – vil vi forsøge løbende at krydre med billeder fra Montreal.
Dansk Svømmeunion vil udsende pressemeddelelser løbende og henviser i øvrigt til www.omegatiming.com, hvor samtlige resultater vil være at finde.
Særligt mobilnummer for pressen under VM Elitechef Lars Sørensen, som fungerer som Dansk Svømmeunions pressekontakt under mesterskaberne, kan kontaktes i Montreal på følgende mobilnummer: 001 514 651 7582.