I dansk svømning er vi afhængige af de dygtige officials, som weekend efter weekend træder til i svømmehallerne således, at vi kan afholde stævner og konkurrencer. Hver enkelt official er vigtig og er med til at danne rammen for den velafholdte konkurrence.
Officialprisen uddeles til en official, som har markeret sig ved at yde en særlig indsats til gavn for dansk svømning. Det kan for eksempel være:
En official, som har ydet en særlig indsats for en bestemt klub eller Dansk Svømmeunion
En official, som har ydet en ekstraordinær indsats ved et arrangement
En official, som er med til at skabe værdi for andre officials
En official, som viser særligt engagement og besidder højt fagligt niveau
En official, som på anden vis har ydet en særlig indsats over en årrække til gavn for miljøet i en af dansk svømmeunions discipliner
Officialprisen uddeles kun de år, hvor der af et fagligt udvalg vurderes at findes en værdig modtager.
Indstilling: Indstillingen til ”Officialprisen” er offentlig og sker ved at sende en mail til: nt@svoem.dk. Indstillinger modtages af Dansk Svømmeunions medlemsklubber, eller som en "personlig indstilling", som ikke er på vegne af klubben, men på vegne af eksempelvis en enkeltperson eller en gruppe af personer. En præsentation af den indstillede official samt motivation for indstilligen skal fremgå af cirka 15 linjer. Du/I skal også vedhæftes et portrætbillede. Derudover er I er også velkommen til at sende et billede der afspjler indstillingen, som eksempelvis den indstillede i aktivitet. Billede skal være i jpg-format.
Pristildeling: Ud fra de indstillede kandidater vil et fagligt udvalg bestående af Dommerudvalget, udviklingschefen og sportschefen afgøre, om der findes en værdig modtager af prisen det pågældende år.